10 tegn på at du er ved at blive (halv) gammel

Der er jo ikke noget galt med at blive gammel og personligt, så elsker jeg det lidt. Jeg elsker, at jeg har (nogenlunde) styr på min økonomi, jeg elsker at jeg (nogenlunde) ved hvad pokker jeg vil med mit liv og så synes jeg det er sjovt at se hvordan mine prioriteringer har ændret sig. Se bare punkt nr. 1. Nå, men nu til listen!

10. Du ønsker dig en ny støvsuger i fødselsdagsgave. Mere end noget andet. Vi har forresten også fået et nyt tørre-stativ, i sort, og jeg er VILD med det.

9. Når du spotter rengøringsmidler på tilbud, så får du jule-lys i øjnene. Til det, kan jeg knytte, at Andreas og jeg nærmest kun købte rengøringsprodukter med hjem efter en weekend tur i Hamborg – det er godt nok billigt dernede, altså!

8. Du vil hellere bruge penge på et godt måltid mad end på en tur i byen. Generelt, så bruger bare ret mange penge på god mad efterhånden.

7. Når du ser folk på gaden der ikke har nok tøj på (eller for meget for den sags skyld), giver det dig stress. “Er du sikker på at du ikke vil låne et halstørklæde?

6. Du har fundet ud af, at dit stofskifte ikke er hvad det har været. Og det er ganske forfærdeligt for så kan du ikke spise pomfritter hver dag længere.

5. Det føles som om at alle omkring dig bliver forlovede. Eller endda gift.

4. Dit Facebook-feed er ved at flyde over af alle de baby-billeder, eller annoncering-af-graviditets-billeder. Ro på, folkens, hvorfor det hastværk?

3. Du har haft samtaler med mine veninder om hvilken ost (til tapas, en ostemad, osv., osv.) der er bedst. Generelt, så har du bare lært at omringe dig med mennesker, som sætter pris på de samme ting i livet som dig selv. Såsom ost.

2. Når du endeligt kommer i seng i god tid, så synes du at det er det fedeste i hele verden. Så er du jo frisk og veludhvilet til dagen efter!

1. Du fatter ikke at folk der er født i år 2000 faktisk er semi voksne mennesker nu.

Hvor blev tiden lige af?

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

5 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.