Vind en valentinsmiddag for 2 – STONEMUSE

Vind en valentinsmiddag for 2

Jeg er virkeligt glad for at Andreas og jeg forevigede vores fredag aften med alle de her billeder, for jeg var vist rimeligt snalret allerede inden foretten. Faktisk så kunne jeg næsten ikke huske de 3 retter, som vi fik serveret men efter jeg har kigget de her billeder igennem, så husker jeg bedre og bedre. Og jo, på det øverste billede har jeg ret røde øjne – og billedet skulle derfor gøres sort/hvid.

Grunden til at vi var ude og spise, var for at prøve den enestående menu, som man kan købe på Casablanca i Aarhus når det bliver valentinsdag, som det jo allerede er d. 14. februar.

Casablanca_Aarhus_2Casablanca_Aarhus_5Casablanca_Aarhus_Casablanca_Aarhus_4

Jeg tillader mig lige at dele menuen fra Casablanca’s hjemmeside. Søndag den 14. februar fra kl 17.30 åbner Casablanca op for en stemningsfyldt og helt speciel kærlighedsmenu, som passer til Rosé champagne fra Moët & Chandon. Rosé Impérialen smagte simpelthen så skønt og selvom, at jeg normalt ikke er til rosé i nogen afskygninger (da jeg ofte synes at det er for sødt), så synes jeg at denne smagte helt perfekt og komplimenterede alle retterne rigtigt godt. Og så havde boblerne bare en skøn, lyserød  farve!

Menuen består af:
Dele-Snacks (mums det var lækkert og ses lige her)
Rimmet kammusling og Beurre Blanc med søpindsvin
Velfærds- unghane fra Gråsten, karamelliseret løg, rødbede og figensauce
Kærlighedsfrugt – Liché med grøn te, hvidchokolade og orkidéer
En hel flaske Moët & Chandon Rosé samt Pink Surprise

Casablanca_AarhusCasablanca_Aarhus_3

Jeg har valgt ikke at dele billeder fra desserten, da I jo også skal overraskes over hvor smuk den er, hvis nu I ender med at bestille bord dernede d. 14. februar – eller vinder den konkurrence som jeg udlodder nedenfor. Jeg er meget misundelig på den heldige læser, som ender med at vinde her. Meget.

Nu til selve konkurrencen:
Konkurrencen har en værdi af 1400 kr. og er for to personer. For at vinde den fantatiske valentinsmiddag på Casablanca i Aarhus d. 14. februar, så skal du blot skrive en kort kommentar nedenfor og like min Facebookside. Remt nemt, ikke sandt?

Der er ret store vinder chancer og jeg trækker allerede en vinder lørdag morgen, så husk at kigge ind forbi bloggen der eller også kan du følge med på min Facebookside, hvor det også vil blive annonceret. Held og lykke! Og som sagt, så er jeg sgu lidt misundelig.

KONKURRENCEN ER AFSLUTTET OG VINDER KONTAKTET.

Mange gange tillykke til Mie R.

Sponsoreret af Moët & Chandon

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

122 Comments
  1. Nøj en god præmie. Selvom min kæreste ikke er den store fan af valentinsdag, så tror jeg godt han kunne overtales til dette :)

  2. Ser helt igennem lækkert ud :-) min kæreste fortjener en middag som denne. Han skal vide hvor stor pris jeg sætter på hans altid kærlige og forstående måde at være på overfor mig og derudover elsker vi god mad og masser af hygge :)

  3. Det kunne være en fantastisk afslutning på en god shoppetur!
    Deltager helt klart

  4. Wauw hvor ser det lækkert ud! Min kæreste og jeg har ikke været på date siden lillebror kom til verden for 5,5 måned siden. Valentines Day vil være den perfekte aften at få børnene passet og fejre os selv og vores kærlighed! Jeg vil elske at overraske min kæreste med lækker middag og skønne bobler :-)

  5. Jeg er sikker på, jeg kan lokke min kæreste med Århus, når det gælder sådan en omgang! :)

  6. Ville være fantastisk, at kunne invitere kæresten med derind på Valentinsdag, som ovenikøbet også er vores månedsdag. Det er vores første Valentinsdag sammen, så det kunne være fedt, hvis der skete noget lidt anderledes end hverdagen.

  7. Åhhh – drømme middag. Min kæreste og jeg har kørt et langdistance forhold (mellem Kbh og århus) i lidt over et halvt år nu, og det skal fortsætte helt til sommer. Så at have sådan en aften sammen, vil betyde rigtig meget..

  8. Jeg krydser fingre for at jeg bliver den heldige vinder. Min kæreste og jeg har aldrig fejret Valentines Day, men lige netop i år har vi en masse at fejre :)

  9. Uhhh kunne virkelig godt tænke mig, at forkæle min søster med denne middag. Min søster er desværre lige blevet single, så derfor synes jeg, at hun fortjener denne middag <3

  10. Casablanca serverer virkelig lækkert mad og er rigtig hyggelig, så jeg krydser fingre og tær ;)

  11. Wow, det ville være lækkert at vinde! og det er altid sjovt at prøve noget nyt

  12. uuuh, dét ser lækkert ud! Jeg elsker når man er halv snaldret under middagen, det giver sådan en god stemning haha!

  13. Åh sikke en fin giveaway. Det ville være så rart hvis jeg vandt, da min kæreste dagen efter rejser ud i verden i 3,5 mdr. Det ville være den perfekte afslutning

  14. Med en baby på fire måneder er der ikke meget tid til kæresteri. Kunne være så dejligt med lidt kvalitetstid og så på Casablanca, der skal lave mad til vores bryllup til efteråret!

  15. Hvor ser det lækkert ud! Det ville være den bedste gave til mine forældre, som har holdt hinanden ud i over 30 år. Derudover tager min far med sit arbejde ud at rejse en uge efter, og vil være væk i to måneder. De tager aldrig ud at spise alene fordi de synes det er synd for min bror og jeg, og dette vil være den perfekte mulighed for at de endelig kan tage afsted alene!

  16. Sådan en fabelagtig middag ville bestemt gøre en god dag endnu bedre – og mon ikke min anti-valentins kæreste vil synes godt om det :-)

  17. Det lyder jo lidt for lækkert! Det ville jo være det lækreste at kunne invitere (når man er på SU) i stedet for altid at blive inviteret ;)

  18. Jeg ville gerne vinde, så jeg kunne invitere min søde kæreste på middag midt i hans specialeskrivning :)

  19. Det ville virkelig være en perfekt overraskelse til min kæreste :)
    Når man er i et forhold med en kok, bliver kæreste-tiden lidt spasom – men netop d. 14. februar har han fri! ..og jeg tror ovenstående menu ville falde LIGE i hans smag :)

  20. Hold op hvor ser den middag bare knald godt ud! Ville gerne inviterer min yndlings-mand med på sådan en tur for at pleje forholdet ❤️

  21. Hvor ser det bare virkelig smukt og lækkert ud! Det ville være en kæmpe oplevelse, at kunne få muligheden, for at spise sådan et sted. Og det kunne være en super dejlig overraskelse til min søde date. ❤️

  22. Ej, hvor ville det være dejligt at kunne tage min kæreste derhen på valentinsdag, det ville jeg aldrig kunne på vores SU :)

  23. Wow det lyder godt! Forkælelse og kvalitetstid i verdensklasse! Håber min kæreste og jeg får mulighed for at vinde denne lækre middag!! :-)

  24. Jeg vil vældig gerne deltage – også selvom jeg ikke længere har facebook. Tro det eller ej :-P
    Jeg har fødselsdag d. 12., så en samlet valentines- og fødselsdagsdate ville være ren luksus :-)

  25. Det ser for syyyygt lækker ud! Jeg vil elske at invitere min kæreste på sådan en fin middag på Valentinsdag :)

    Kh. Rikke

  26. Det ser rigtig godt ud – det ville være sundt for os faktisk at fejre Valentinsdag (vi er begge lidt ambivalente over for fejringen heraf, men faktisk ville det nok gøre noget godt <3 )

  27. Skal man have en kæreste for at deltage? (haha) Jeg deltager alligevel!
    Knus Randi

  28. Det ser så lækkert ud!! Jeg skal fejre valentinsdag med min søde kæreste. Vi har været sammen i et halvt år den dag, så det ville være perfekt at skulle fejre den her. Vi har også bestilt hotel ophold i Århus fra d.13-15 så det ville være helt vidunderligt
    Krydser fingre!!

  29. Årh, hvor vil jeg gerne vinde! Det ville være så dejligt, at give min kæreste den overraskelse. Og desuden ser middagen helt vildt lækker ud!

  30. Hold da op en lækker konkurrere! Kunne være skønt at få lov at dele denne oplevelse med min søde kæreste på valentinsdag! ❤️

  31. Min kæreste trænger til at komme lidt ud, efter at han har haft stuearrest i godt og vel 3mdr.

  32. Hold da op en lækker konkurrence :) Det ville være en dejlig overraskelse til ham derhjemme :)

  33. Fantastisk middag! ❤️ Den ville jeg elske at vinde og forkæle min dejlige kæreste med. ❤️
    Og har selvfølgelig liket din spændende Facebook side… :)

  34. Sikke en fin konkurrence. Det handler om at dele, og det må man sige, at du gør! Jeg ville dele denne aften med min dejlige kæreste

  35. Ihhh, – det vil jeg SÅ gerne, – Jeg kan i hvert fald søndag d. 14., – lørdag d. 14., som der står i FB opslaget, er jeg optaget desværre :-)

    1. Jeg aner simpelthen ikke hvorfor der står lørdag i det Facebook opslag. Det er der ikke når man klikker ind :)

  36. kunne være lækkert at overraske min ret så stresset kæreste som både har fuldtids arbejde og ved siden af er nyopstartet selvstændig. Så sådan en middag ville virkelig passe godt ind, så der bliver lidt tid til kærestehygge :)

  37. Retterne er lækkert med inspirerende præsentation og interiøret er klassisk og hyggelig, som vil øge romance på denne særlige dag <3

  38. Jeg bor selv i Aalborg, men min nye kæreste bor i Århus, og jeg ville elske at tage ned og besøge ham den weekend, og tage ud at spise sammen med ham om søndagen! :-)

  39. Casablanca er lidt af et stamsted for min kæreste og jeg når det gælder brunch, men vi har aldrig været der om aftenen – og det er da tydeligvis en fejl ;) Jeg ville elske at invitere ham på date igen – det ville nemlig være den første af slagsen efter vi har fået den skønneste lille pige.

  40. Det ser SÅ lækkert ud! Jeg og min madglade kæreste vil blive overlykkelige for sådan en middag :-)

  41. Hmm, lækker mad, bobler…og DESSERT!! Øh, ja tak! Lækker konkurrence på en god og “gammel” Aarhus restaurant :-) Count me in!

  42. Ser lækkert ud – og så på min all-time yndlingscafe, hvor jeg er kommet lige siden de åbnede!
    OK, måske ikke så meget mere, nu hvor jeg bor uden for byen, men så er der da endnu mere basis for at jeg skal vinde middagen :-) !
    Mvh, Elin
    (Billedkunstner og blogger for Århus Onsdag Syd)

  43. En virkelig lækker præmie :D Krydser fingre for at det bliver min kæreste og jeg, der vinder :)

  44. Åååh, min mund løber i vand af at kigge på de her billeder! Her ville jeg virkelig gerne tilbringe min valentines dag med min bedre halvdel ❤️

  45. Ihhh, hvor ville jeg gerne overraske min kæreste med lækker mad og bobler. Har kun spist frokost på Casablanca, men vil rigtig gerne prøve deres aftenkort også. Fingers crossed ;)

  46. Min kæreste og jeg har lige rundet 10 år som kærester, men vi har aldrig fejret Valentines Day. Men nu kan jeg da se, at det er en kæmpe fejl! Jeg elsker nemlig Casablanca (hvor stemningen altid er i top), og både min kæreste og jeg vil uden tvivl sætte pris på den velvalgte menu og champagnen… ÅH CHAMPAGNE ❤️

  47. Det vil jeg meget gerne vinde! Jeg ses med en mand, som jeg synes er rigtig dejlig. Måske jeg kan vinde hans hjerte ved at invitere ham på denne fantastiske menu? ;)

  48. D. 18 februar er det 10 år siden, min kæreste og jeg var på vores første date. Vi har aldrig fejret valentinsdag omend den ligger så tæt på d. 18. Der er altså ikke så lidt at fejre på kærlighedsfronten. Den lækre menu på Casablanca kunne være den helt perfekte måde at fejre det på :-)

  49. Krydser fingre for at vinde, vil elske at invitere min kæreste med ud til lækker mad og champagne :)

  50. Wauw sikke en lækker konkurrence, hvis jeg vandt ville jeg tage min kæreste med Jesper som knokler dag ud og dag ind, så han fortjener at blive forkælet ogs fordi JEG ELSKER HAM <3 Han er mit lys i mørket…;-)

  51. Orh hvor lækkert. Jeg bor ikke selv i Århus, men jeg kender der gør og som helt sikkert ville blive glade for sådan en middag :)

  52. DET fortjener min mand og jeg, så krydser fingre for vildt lige nu.
    Vi trænger til at tænke lidt på os selv engang imellem som børnefamilie.

  53. Min kæreste tager en måned til Kina den 19. februar, så dette kunne være en fantastisk måde at fejre Valentinsdag på :)

  54. Årh. Det ville være lækkert at vinde! Min far har fødselsdag på valentinsdag, så har altid skulle fejre ham den 14. Feb. I år har han dog valgt at rykke fejringen til lørdag den 13. Februar, hvilket giver mig mulighed for at hygge mig sammen med min kæreste gennem syv år på valentinsdag. Ville være dejligt at kunne overraske ham med en tur på restaurant <3

  55. Champagne <3 <3 <3
    Ville elske at kunne invitere min kæreste på lækker og mad og champagne! Krydser fingre!

  56. Se nu er jeg jo en single pige.. Og det er min dejligste veninde også (og så er hun oveni købet alenemor der har alt for mange aftener hjemme sammen med hendes skønne datter -hun trænger til at komme ud). Hvis jeg vandt denne dinner ville jeg tage min veninde med på Valentines middag for at fejre at vi stadig begge tror på at kærligheden en dag finder os. Men da det ikke er sket endnu, vil jeg forkæle hende, fordi ingen andre er der til at forkæle os singler på Valentines dag.. ❤️

  57. Wauw, en lækker præmie! Jeg krydser fingre for, at det er min kæreste og mig, der skal have glæde af den middag :D vi bor begge i Århus, så det ville jo passe perfekt :)

  58. Wauw, en præmie – jeg ELSKER Casablanca, og sådan en middag er lige hvad mine kæreste og jeg trænger til, i en alt for travl hverdag med minus på kvali-tids-kontoen. Fingers crossed! <3

  59. Jeg ville elske at vinde den middag. Min kæreste har skiftet jobfunktion og har knoklet helt vildt. Ville være fantastisk at kunne glæde ham med sådan en sag :)

  60. Mums, jeg <3 den champagne og med den lækre menu, de har kreeret til boblerne, kan det kun blive bedre :-)

  61. VILD præmie, som kunne være så fed at vinde! Min kæreste er så sød til at invitere mig ud – det kunne være så fedt at invitere ham ud for en gangs skyld, selvom pegene ikke rækker til det :) Maden ser jo for vild ud!

  62. Åh jeg vil gerne invitere min bedste veninde på denne lækre middag! Da vi bor i forskellige lande ses vi kun 2 gange årligt, så det kunne være så fint at overraske hende med lidt luksus <3

  63. Jeg er sikker på at min kæreste gerne vil være med til at fejre Valentins dag hvis det inkluderer sådan en lækker oplevelse!

  64. Jeg elsker Casablanca, den er en af mine favoritspisesteder i Aarhus, og har tit fortalt min kæreste Klaus at han er nød til at tage med mig ned og prøve deres brunch…eller frokost…eller aftensmad..eller valentinsmiddags-menu! ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published.