Vegetar goodness – nem opskrift på bagt aubergine med grillede artiskokker – STONEMUSE

Vegetar goodness – nem opskrift på bagt aubergine med grillede artiskokker

Nem, billig og fyldig frokost. Tidligere på ugen, ville jeg gerne lave noget frokost, men jeg orkede ikke gå ned i Brugsen, så jeg free-stylede lidt med de ting, som jeg havde i køleskabet. De fleste ting er ret billige, men artiskokkerne koster 30 kr. pr. glas – det synes jeg er ret dyrt – men de er desværre vanedannende. Har I ikke prøvet dem fra Urtekram, så er det altså nu!

Du skal bruge: 
1 mellem aubergine
1 spsk olivenolie
1 dåse grillede artiskokker (herfra)
1/2 rødløg
1 mozzarella ost
1 håndfuld mandler
1 håndfuld spinat
Mynte

Opskriften er jo meget lige til. Auberginen deles i to. Rids de to halvdele på kryds og tværs og læg dem på en bageplade med bagepapir. Drys godt med salt over. Herefter skal de to halvdele pensles med god olivenolie og bages i ovnen ved 180 i ca. 30 mintter. Skindsiden skal være nederst og så er det bare med at holde øje. Auberginen er færdig når ternene er blevet bløde.

Server med grillede artiskokker, bøffelmozzarella i skiver, knuste mandler og finthakkede rødløg. Drys med mynte og lidt ekstra salt. Mums!

Kan I forresten lide Design Letters? Det er en lidt anden stil end jeg plejer at falde for, men det passer bare godt ind i mit køkken alligevel. Jeg har jo haft min ‘punk kop’ længe, og ny tænkte jeg, at det var på tide at få fingre i nogle ting, som passer til.

Det meste kan findes hos Moodings, som er favorit interiør shoppen over dem alle. Det er en af få online butikker, som jeg tjekker oftest, da de har de pæneste ting. Og så er hjemmesiden også bare pæn. Vigtigt.

Udgivet i samarbejde med Moodings.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.