Sunde, nemme og farverige grøntsagswraps – STONEMUSE

Sunde, nemme og farverige grøntsagswraps

Sikke nogle smukke farver! I min yndlingsbutik, SuperBrugsen på Vesterbro Torv, der har de hands down det bedste udvalg af grøntsager og jeg går ofte bare og fylder min kurv med alle de smukke sager, som man kan finde der! Det gjorde jeg også i forrige uge – og det kom der denne sunde og smukke frokost ud af – den er meget simpel, men jeg tænkte, at jeg gerne ville dele opskriften med jer herinde alligevel. Læs med!

 

Du skal bruge:
1 rødkålshoved
2 avocadoer
1 spsk creme fraiche
1/2 fed hvidløg, finthakket
2 håndfulde optøede majs, løse
200 gram oksekød
5 romaine salat blade
Lime, forårsløg og evt. lidt revet mozzarella
Syltede rødløg med chili

 

Læs også: Lav alt på én bradepande » skøn aftensmad og minimal rengøring

Vask kålen og riv bladene af i ‘wraps størrelser’ og dup dem tørre. Stil til side. Steg kødet på en pande uden fedtstof – ligeså snart kødet har fået farve tilføjes majs – og det hele steges indtil kødet er gennemstegt. Smag til med salt, peber og evt. lidt chili. Stil til side. I en skål blandes avocado, creme fraiche og hvidløg, inden blandingen smages til med salt og lime.

 

Anret ‘wraps’ på en stor tallerken og kom en smule salat i bunden af hver. Når kødet har kølet lidt af, så kommes det også i. Kom en klat guacamole i og top med syltede rødløg, en smule fintsnittet forårsløg og en limebåd. Nemt, lækkert, sundt og med masser af smag. Velbekomme!

 

Læs også: Et godt (køkken) tip til dig som altid liiige mangler en dåse kokosmælk

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.