Smoothie bowl opskrift med lecithin granulat – STONEMUSE

Smoothie bowl opskrift med lecithin granulat

Smoothies og smoothie bowls er jo nemme at gå til og få til at smage godt, men, jeg ville alligevel dele denne opskrift med jer. Den er nemlig ret simpel og indeholder nogle ingredienser, som er nemme at få fat i og ja, så smager den egentligt bare skidegodt. Den er en klar favorit herhjemme og jeg lapper den i mig når jeg endeligt har fået taget mig sammen til at slæbe en ananas med hjem. De er jo tunge:

Du skal bruge:
Ca. 1/2 ananas
2 bananer
3 dl. sojamælk
1 håndfuld mynte
3 tsk lecithin granulat (det her)
Evt. 1 cm ingefær

Smoothie bowl opskrift med ananas og banan 3 Smoothie bowl opskrift med ananas og banan 2

Fjern skrællen på ananassen, fjern stilken og skær den i grove stykker. Kom i en blender. Skræl bananen og bryd også den i blenderen. Kom resten af ingredienserne i men behold 1 tsk lecithin granulat, som skal bruges til topping. Blend det hele sammen i et lille minut og spis inden det smelter; man kan enten hælde op i højt glas eller som mig, spise det fra en skål. Til topping har jeg brugt granatæblekerner, tørret kokos, mynte og lecithin granulat.

Der er så mange fordele ved at bruge lecithin granulat (som forresten smager helt vildt godt ovenpå de fleste morgenmadsprodukter) men det vil jeg komme ind på i løbet af næste uge.

Smoothie bowl opskrift med ananas og banan 5 Smoothie bowl opskrift med ananas og banan 4

Og vil man forresten have lidt ferie stemning derhjemme, så kan sojamælken sagtens udskiftes med kokosmælk. En sund Pina Colada? Jeg siger det bare.

Udgivet i samarbejde med Biosym

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

4 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.