Serie søndag | der er kun lavet 2 afsnit indtil videre men jeg er HELT hooked – STONEMUSE

Serie søndag | der er kun lavet 2 afsnit indtil videre men jeg er HELT hooked

Sent hej fra mig i dag, men jeg sad indtil klokken 2 i nat og arbejdede på mit medie-kit, som jeg har fået et par forespørgsler på her på det seneste. Jeg havde allerede et kit, men det har et par år på bagen efterhånden, så jeg gik i gang med at lave et nyt – og når jeg først er inspireret så stopper jeg ikke. Det er typisk mig, så jeg er lidt mere træt i dag end jeg plejer at være!

 

Nåmenaltså, indtil videre er der kun 2 afsnit af denne serie, men jeg er allerede helt hooked på den og jeg venter SPÆNDT på næste afsnit. Serien Westworld (som kan ses på HBO Nordic) handler i bund og grund om en forlystelsespark i fremtiden, hvor en masse menneskelignende robotter er til, for at gøre oplevelsen mere ægte for dig som besøgende. Man kan gøre alt hvad man vil med robotterne og dermed lave egne historier i byen, som man besøger.

 

Læs også: Serie søndag | så fik jeg endeligt set serien SKAM og jeg…

 

Det lyder meget langt ude, når jeg skriver det ned, men det er simpelthen så spændende, især fordi man ikke rigtigt ved hvad der foregår endnu og så er billederne i serien virkeligt smukke. Forlystelsesparken er en gammel cowboy-by, så det er bare virkeligt smukt at se på og så er Anthony Hopkins jo med, så det giver bare lidt ekstra til serien.

 

Giv Westworld et forsøg! Jeg (eller vi er det jo), er som sagt kun 2 afsnit inde i serien indtil videre, så jeg kan ikke sige så meget endnu, men den er bare spændende og interessant lige fra allerførste afsnit.

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

4 Comments
  1. Vil du ikke forklare hvad et mediekit er (evt. i et blogpost – evt. kombineret med forklaringer på flere fagtermer indenfor dit fagområde)? Jeg har set det nævnt flere forskellige steder, men det er ikke lykkedes mig at google mig frem til et svar :)
    I øvrigt er jeg også helt vild med Westworld! Hvis du mangler et godt podcast, så tjek Stream Team fra Radio 24syv ud – de har lige lavet et afsnit om Westworld (og generelt er de pisse fede)!

    1. Hej Anna! Jo, vil jeg gøre og det bliver nok i et blogpost :)

      Og tak for tippet om Stream Team. Jeg kendte det ikke og lyttede til 3 afsnit imens jeg gjorde rent i går. Mega nice!

Leave a Reply

Your email address will not be published.