SERIE SØNDAG | VERDENS LAMMESTE SERIE (SOM JEG IKKE KAN LADE VÆRE MED AT SE) – STONEMUSE

SERIE SØNDAG | VERDENS LAMMESTE SERIE (SOM JEG IKKE KAN LADE VÆRE MED AT SE)

Så er det søndag og I ved hvad det betyder! Det er jo højsæson for julefrokoster og jeg er sikker på, at der er rigtigt mange af jer, som bare skal ligge i sengen og slappe af… med en god serie og en masse fedtet mad. Okay. I sommerferien, der så Andreas og jeg (ej, det var nok mest mig) hele første sæson af Hænderne Endnu Mere Fulde og jeg fik også hurtigt set en masse afsnit af anden sæson, som netop er landet på Netflix.

Fuller House, eller Hænderne Endnu Mere fulde som det hedder på dansk, er en amerikansk sitcom og efterfølger til 1987-1995 tv-serien Full House (altså Hænderne Fulde) som Netflix har genoplivet. Jeg kan ikke huske så meget fra den originale serie, men da jeg hørte titelsangen for genoplivningen, så kunne jeg den helt udenad! Rimeligt god start på en serie, ikke? I den nye sæson, der følger vi datteren DJ, som flytter hjem til det gamle hus med hendes 3 børn, efter hendes mand (en brandmand) desværre mister livet imens han er på arbejde. Hun flytter derfor hjem for at få styr på hele igen, og imens hun gør det, så flytter hendes søster og mærkelige nabo med i huset, så de kan give en hjælpende hånd med.

Serien er rimeligt plat, men jeg kan alligevel ikke lade være med at se med og den er virkeligt nem at følge med i, selvom man ikke følger heelt med – det er slet ikke ligesom med Westworld, hvor man ikke måtte kigge væk i ét sekund, i frygt for at misse en detalje – og det er lige som en serie skal være, en dag som i dag.

Nå, det var dagens tip! Var det ikke lige denne serie du ville se i dag? Så tjek ALLE mine ’serie søndag’ anbefalinger ud og hav så en skøn søndag!

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

2 Comments
  1. Savner lidt dine indlæg “jeg tager en for holdet”, men kan virkelig også godt lidt “seriesøndag” :-)

    Et serietip er Happy Valley – virkelig, virkelig god.

    Glædelig jul.

    1. Jeg tager en for holdet kommer igen! :)
      Mangler bare nogle nye ting for de ’sjove’ ting er taget.

      God jul til dig også :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.