Serie søndag | så fik jeg endeligt set serien SKAM og jeg… – STONEMUSE

Serie søndag | så fik jeg endeligt set serien SKAM og jeg…

… Jeg er splittet. Godt nok, har jeg slugt begge sæsoner på en uge, men jeg giver mine (mere eller mindre) 7 dage i sengen, skylden. Den første sæson var god, sådan virkeligt god. Anden sæson startede langsomt, havde en god midte og sluttede også lidt langsomt, men jeg sad og heppede lidt alligevel. Så, jeg er splittet.

Hvis I ikke kender SKAM så er det en dramaserie, hvor vi følger en håndfuld gymnasie elever i Norge. I hver sæson, så følger vi en ny person tæt og kommer ind på dennes op og nedture, kæresteforhold, sex, venindeskaber og konflikter osv. Det kan lyde trivielt, for hvem gider at følge en gymnasie elev i Norge, men der er masser af drama (uden det bliver urealistisk) og så spiller de bare så godt. Jeg tror ikke der er NOGEN danske skuespillere, som ville kunne lave denne serie på en troværdig måde. Man føler virkeligt at man kender karaktererne og man hepper (og hader) virkeligt de forskellige personer.

biva-3 biva-2

Læs også: Her ser jeg selv alle mine serier

Jeg ved ikke hvad det er, men jeg får sådan en mærkelig følelse i kroppen når jeg ser serien. Ved ikke om det er nostalgi, for serien skildrer virkeligt godt alle de dramaer og ’store’ ting (som ikke er store ting længere), som man oplevede i gymnasiet, eller noget helt andet. De lidt for vilde fester, den første kærlighed og irriterende forældre. Alt det der, som jeg nærmest havde glemt alt om.

Så. Okay, jeg er måske ikke så splittet længere. Jeg er faktisk ret vild med den her serie og I kan se den lige her og husk for guds skyld, at sætte de norske undertekster på. Så er det nemlig meget nemmere at følge med i, hvis man ikke lige er så skarp til norsk.

Nu vil jeg tage til fødseldag. Min bedste ven Theo fylder et år og jeg glæder mig til at fejre den lille fyr.

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

8 Comments
  1. Det er en fantastisk serie!!! Glæder mig så meget til 3. sæson. Skuespillerne spiller helt forrygende, og som du selv skriver, kan jeg faktisk slet ikke forestille mig, at det kan gøres bedre af danske skuespillere.

    1. Nej, vel? De spiller simpelthen SÅ GODT.
      Og det norske sprog gør det bare endnu bedre, synes jeg :)

  2. Og når nu man alligevel er inde på NRK, så kan jeg altså anbefale at se føljetonen “One Night Stand”. Den skildrer oplevelser, som rigtige personer har haft. Afsnittene er kun nogle minutter lange, men simpelthen SÅ sjove og pinlige

  3. Efter din anbefaling, slugte jeg de to sæsoner på to dage. Tror virkelig det er deb bedste serie jeg har set, og du har helt ret i at ingen danske skuespillere kunne gøre det så realistisk.
    Hele første sæson sad jeg og smågræd af kærestesorger og anden sæson, sad jeg med denne her nyforelskelse og frustration i maven. den har virkelig rørt mig

Leave a Reply

Your email address will not be published.