Serie søndag – en anmeldelse af den nye serie ‘the Handmaid’s Tale’ på HBO – STONEMUSE

Serie søndag – en anmeldelse af den nye serie ‘the Handmaid’s Tale’ på HBO

Tiden har været lidt knap denne uge, men jeg tvang Andreas til at se et par afsnit af denne serie med mig henover weekenden. Jeg ville nemlig gerne se The Handmaid’s Tale’ efter at have hørt om den i en podcast (jeg havde godt set at den var kommet på HBO men billedet og navnet på serien fangede mig slet ikke) og så skulle jeg jo lave lidt research til i dag. Først vil jeg lige sige, at jeg kun har set 3 afsnit indtil videre, så min anbefaling er baseret på det. Læs med!

 

Serien her, handler om en dystopisk fremtid i USA, hvor en religiøs overklasse har væltet regeringen for at sikre menneskers overlevelse. I 2015 begyndte antallet af kvinder, som kunne føde børn nemlig at falde drastisk efter mange års brug af fortrydelses-piller, p-piller og generel forurening af verdenen – og nu er de kvinder, som stadig kan føde børn – blevet til en slags kvæg for de rige kvinder, som ikke kan selv. I serien følger vi så en af disse ‘kvæg’ kvinder, Offred, og hører hendes inderste tanker og alt det der sker omkring hende.

 

Læs også: Serie søndag – 2 serier – hvis I kan lide start-ups og savner ‘pretty little liars’

Mere vil jeg ikke fortælle, men jeg vil blot anbefale alle at give første afsnit et forsøg. Jeg er nemlig ret sikker på, at I ikke kan lade være med at se videre. Man skal jo lige se hvad det sker! Serien minder lidt om WestworldThe Leftovers og American Horror Story (især fordi den er så smuk), så hvis I kunne lide de serier, så bliver den her helt sikkert en ny favorit. Serien er bare så pokkers smuk og det er ret interessant at se Rory Gilmore fra Gilmore Girls i en ny rolle.

 

Hav en lige skøn søndag og hey, se tjek lige vores morgenmad ud! Jeg er ved at teste noget salat topping fra Earth Control og det kom der denne lille morgenmadssalat ud af. Det er faktisk bare blot en håndfuld radicchio salat, som er toppet med feta, ovnbagte kikærter, græskarkerner, tørrede tranebær og lidt frisk mynte, men det tager kun to minutter at bikse sådan lille, fin ret sammen og så passer det så godt til et par smilende spejlæg. Okay, nok om min morgenmad! Jeg tror, at jeg tjekker ind senere med en lille anbefaling af et sejt take-away sted her i Aarhus. Jeg bestilte mad derfra i går, og det var overraskende godt, så får lige en anbefaling med på vejen.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

4 Comments
  1. Nu har jeg efterhånden læst 3-4 anbefalinger af denne serie inden for en uge. Er det en del af en større influencer kampagne eller hvad? :-D

      1. haha, man ved jo aldrig.. synes bare det var ret pudsigt :D har læst om serien på hos miriam og cathrine nissen. Så har du ihvertfald nogle fellow-fans der ;-)

Leave a Reply

Your email address will not be published.