Min opskrift på vegansk pasta bolognese med masser af smag – STONEMUSE

Min opskrift på vegansk pasta bolognese med masser af smag

Imens Andreas og jeg spiste vegansk, så skulle vi selvfølgelig lege lidt med soja granulat, som jeg er stødt på ret mange gange efterhånden. Jeg smagte det for første på et mad-marked for et par år siden, og siden da, så havde jeg haft lyst til at prøve, men jeg fik aldrig taget mig sammen inden vores veganske uge startede. Denne ret kom på menuen midt på ugen, hvor Andreas tilfældigvis havde en kammerat på besøg, en rigtig kød-spiser, som også skulle være med til at spise aftensmad. Så. Jeg håbede virkeligt at det smagte godt og det gjorde det heldigvis!

Du skal bruge:
1 dåse hakkede tomater
1 lille dåse tomatpuré
7-8 spsk soja granulat (kan købes her)
2 grøntsagsboullionterninger (vegansk her)
1 håndfuld champignon, i skiver
2 løg, finthakket
2 bladselleristænger, skåret i tynde skiver
1-2 gulerødder, skåret i tynde skiver
3 fed hvidløg, presset
125 ml sojafløde (kan fås her)
Olivenolie til stegning

Vegansk madplan 7Vegansk madplan 11 Vegansk madplan 9

Kom ca. 500 ml vand og bouillonterningerne i kog. Kom soja granulatet heri, sæt på middelvarme og lad så gryden stå og hygge. I en anden gryde steges løgene til de er blanke. Tilsæt så den hakkede hvidløg og bladselleri, gulerødder og champignon og steg videre 2-3 minutter. Tilsæt dåsetomater og tomatpuré og giv det hele 2 minutter mere på panden. Si bouillonen fra fra soja granulaten og kom granulatet i tomar-blandingen. Varm op og kom til sidst sojafløde i. Varm godt op igen og mag til med salt og peber.

Servér med vegansk yoghurt, som er rørt på med hvidløg, persille og salt, en stor portion quinoasalat og nogle gode marinerede hvidløg.

Vegansk madplan 8 Vegansk madplan 1

En lidt anderledes form for kødsovs, som jeg 100% kan anbefale hvis man gerne vil prøve at spise kødfrit. Jeg regner forresten med at lave en form for opsamling for den vegansk uge, enten imorgen eller dagen efter, så husk at tjekke ind igen.

Håber I har en smuk søndag og er klar til en en ny uge. Jeg er SÅ klar!

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.