Livet uden et ‘rigtigt’ arbejde – så meget har jeg tjent i februar måned – STONEMUSE

Livet uden et ‘rigtigt’ arbejde – så meget har jeg tjent i februar måned

Godmorgen derude! Her til morgen blev mit møde aflyst og rykket til senere på ugen, så jeg sidder stadig under dynen og arbejder. Jeg elsker, at jeg har mulighed, for at sidde i mit undertøj og arbejde igennem. Sommetider sidder jeg hjemme, uden tøj og mascara og arbejder, andre dage, der har jeg så travlt, at jeg ikke kan nå at spise frokost. Det er meget vekslende og jeg elsker det.

Jeg ved, at jeg er priviligeret og jeg priser mig også lykkelig for, at jeg har muligheden for at gøre det jeg gør. Jeg vil dog lige komme med et svar til en kommentar, som jeg fik, efter jeg skrev, at var træt efter vores rejse til Tokyo og ikke rigtigt orkede at skulle i gang med at arbejde igen.

Til det fik jeg (endnu engang) en kommentar om: ‘at jeg da bare kunne tage en ekstra dag under dynen’ nu hvor jeg alligevel arbejdede hjemme. Til det vil jeg bare sige nej, det kan jeg ikke, for selvom meget af mit arbejde foregår hjemme, og sommetider under dynen, så jeg har ligeså mange deadlines og ting, som jeg skal nå, ligesom alle andre. Der er personer, som er afhængige af, at jeg færdiggør det, som vi har aftalt.

Læs også: Hvad er et mediekit og hvorfor er det så vigtigt?

Hvad er det præcist jeg laver til dagligt? 
Det er meget vekslende, men jeg har skrevet om det både her og her. Som jeg kommer lidt nærmere ind på i indlæggene her, så ligner min dag mange andres. Jeg står op, hopper i tøjet, drikker en kop kaffe med Andreas inden han spæner ud ad døren og så arbejder jeg igennem med forskellige projekter, foran computeren, indtil han kommer hjem. Flere gange om ugen har jeg møder eller frokost aftaler ude i byen. Flere gange om ugen sidder jeg gerne et sted og arbejder.

Det er meget forskelligt.

Hvor er det præcist min indtjening kommer fra?
Lige præcist det her, har jeg også skrevet om flere gange. Jeg har forskellige streams of revenue og min indtjening er meget forskellig fra måned til måned. Faktisk er det lidt svært at sige, hvor meget jeg egentligt tjener om måneden, fordi, at jeg sommetider bliver betalt hver tredje måned og sommetider sender jeg en faktura, for et halvt års arbejde. Andre gange får jeg helt almindelig løn, som går ind den sidste hverdag. Nedenfor, vil jeg gå lidt i dybden med de forskellige måder, hvorpå jeg tjener penge gennem min blog:

Affiliate
Hvis I ikke kender til affiliate links, så er det en måde at tjene penge gennem sine links. Hvis jeg sender en læser hen til ASOS, så tjener jeg en smule, ligeså snart denne foretager sig et køb derinde. Som jeg skrev her, så bruger jeg ikke affiliate nok, men jeg har bare ikke fundet den rigtige måde at bruge det. Jeg er nemlig ikke så vild med collager og det er klart den nemmeste måde at bruge affiliate.

Læs også: Sådan tager du smukke billeder med din telefon

Sponsorerede indlæg
Størstedelen af min indtjening kommer fra sponsorerede indlæg, både her på bloggen og på min instagram. De kommer i stand gennem mit bureau, Buzzanova, som spørger om jeg har lyst til at skrive et produkt mod betaling. Andre stabler jeg dem selv på benene, ved at tage direkte kontakt til en virksomhed.

Ambassadørskab
Denne form for samarbejde kommer gennem længere tids kommunikation. Hvis man samarbejder med en virksomhed som man elsker, og hvis læserne tager godt imod samarbejdet, så kan et ambassadørskab være en god ide. Jeg er selv ambassadør for flere brands, såsom Maybelline, og hvis alt går godt, så lukker jeg endnu en ambassadør aftale denne uge. Fingers crossed!

Content kreation
Fordi jeg har lavet ‘content’ på min blog i så mange år, er jeg begyndt at lave det for andre også. Det kan være billeder, både til hjemmesider og instagram, artikler eller hjælp til SoMe strategier. Det er lidt forskelligt og jeg synes faktisk, at det er rigtigt sjovt at kreere for andre, da jeg fotos og opstilling af disse, er noget af det jeg elsker allermest. Det er her, hvor jeg kan være allermest kreativ.

Det her tjente jeg i februar, før skat:
Sponsorede indlæg: 9.500 kr.
Ambassadørsamarbejder: 10.000 kr.
PR job og fotojob: 9.000 kr.
Affiliate: 0 kr.
Content på andres hjemmesider: 6.000 kr.

I alt: 34.500 kr.

Som I kan se, så har min indtjening været rigtigt god denne måned, men igen, så kan det være svært at konkretisere helt. Når man er selvstændig, så får man sommetider en kæmpe betaling, som er for flere måneders arbejde, så noget af indtjeningen, er udregnet udfra et gennemsnit.

Læs også: At vågne op til kedelige nyheder – sådan kan det også gå man er selvstændig

Andre måder at tjene penge på sin blog
Der er mange flere måder, hvorpå man kan tjene penge på sin blog, såsom ved at bruge bannere.

Bannere
På bare 10 dage, har jeg haft over 40.000 sidevisninger, så der ville helt sikkert kunne være penge på bannere, men jeg vil simpelthen ikke gå på kompromis med bloggens design. Jeg hader bannere. Er sikker på, at man sagtens kan få bannere til at fungere for en, så vil man tjene penge på sidevisninger, så kan man bruge Google Adwords eller tage kontakt til firmaer, som kan sætte sådan nogle op for en. Man kan også tage kontakt til en konkret virksomhed og aftale et beløb for x antal visninger.

Hvor skal man starte hvis man gerne vil tjene på sin blog?
Se dig selv som et medie! Jovist, blogs startede som en form for online dagbog, men sådan ser jeg dem ikke rigtigt længere. Jeg elsker at læse personlige blogs, men egentligt vil jeg helst læse med på blogs, som er pæne, velskrevne, der skal helst være en rød tråd gennem det hele og så skal de opdateres jævnligt. Jeg forsøger at blogge hver eneste dag, men det er synes jeg bestemt ikke, er et krav. Ville et magasin eller en avis, komme reklamer i deres medie, gratis? Nej, det tror jeg næppe.

Vil du gerne vil tjene penge på din blog eller instagram, så skal du se dig selv som et medie og begynde at sige nej til gratis ting. Det begyndte jeg med for et halvandet års tid siden, og det har gjort hele forskellen. Jeg har tidligere skrevet et indlæg hvori jeg kommer med 5 tips, som man kan bruge, hvis man gerne vil tjene penge på sin blog.

Det er ikke noget man kan kan få til at ske overnight, men ved at tage sit arbejde seriøst og vide (og vise) at man er noget værd, så skal det nok ske.

Hvis man stadig har en ‘lille’ blog
Fokuser på at lave godt indhold din blog og andre sociale kanaler. Find din egen røde tråd og stemme. Analyser på det som du lægger op. Hvad giver mest trafik? Hvad vender folk tilbage til? Hvilke billeder får flest likes? Hvilke indlæg deler folk?

Pyha, det var et langt indlæg. Kunne I følge med? Det startede med at være et indlæg, hvori jeg ville retfærdiggøre mit job og mit arbejde, men endte med at blive til en guide til at at tjene penge på sin blog. Holy moly. Nu vil jeg hoppe i tøjet og tage noget mascara på. Jeg har nemlig et samarbejde med Knorr kørende, så der skal laves mad og filmes video, også. Ikke en helt dum dag!

Synes I det her er spændende at læse om? Så har jeg faktisk dedikeret en hel kategori om netop dette emne. Der kan I læse om tanker om at tage billeder i offentligheden, om man skal være blogger på fuldtid eller deltid og lidt om sponsorerede indlæg.

Michelle Nielsen

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

SHOWHIDE Comments (16)
  1. Jeg synes dine meta-blogging indlæg er virkelig spændende. Faktisk var det sådan jeg fandt din blog i første omgang. Tak for en god, flot og ikke mindst ærlig blog

    1. Ah, meta-blogging! Det burde jeg kalde de her indlæg fremover! :)
      Tak og tak!

  2. Vil lige give dig en kompliment for, at du har så meget gennemsigtighed omkring din blog og hvor meget der er reklame osv. Det er virkelig spændende at høre om, og super fedt at du er ærlig omkring hvad du tjener penge på, i stedet for at forsøge at “skjule” sponsorerede indlæg osv. Super sejt :-)

    1. Tusind tak Pernille. Jeg tror på at man kommer længst ved at være gennemsigtig i det man gør. Selvom det kan være fristende at lade være! :)

  3. Synes det er fedt du holder fast ved ikke at bruge banner, det er simpelthen noget af det mest irriterende og ødelægger ofte udtrykket på blogs.

  4. Skyer også bannere som pesten. Adblock er min bedste ven. Desværre blokerer den ikke den irriterende instagramwidget, der kører hos nogle bloggere (den hvor billedet skifter). SÅ dejligt at der er roligt her hos dig. Og vildt sejt og værdifuldt at du deler din indtjening.

  5. Du er sgu sej, og jeg har kæmpe respekt for dit arbejde.
    Din personlighed skinner igennem, men alle indlæg er professionelle og godt skrevet!

    En fornøjelse at følge med, både fordi jeg bliver underholdt, men bestemt også fordi, jeg lærer noget.
    Keep em’ coming!

  6. Hvor/hvem er fotografiet af lysindfald gennem et vindue fra?
    Dét på fotoet af fotos og grafisk kunst på en væg.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Want to know more about me? Then just visit my 'about me' page and if you wanna send me an e-mail, please check out my 'contact' page. Got any questions? Then I'm always available in the comment sections but I've also created a 'FAQ' page where I've answered some of the most common questions.