Giv din instagram en overhaling med disse 7 små tips – STONEMUSE

Giv din instagram en overhaling med disse 7 små tips

Der bliver ikke læst særligt mange blogs, helt forståeligt, og jeg tjekker heller ind så ofte som jeg plejer de her dage, så jeg tillader mig at dele et af mine gamle favorit indlæg med jer. Håber I nyder vejret derude. Mine stænger er i hvert fald blevet dejligt brune og så har jeg spist virkeligt meget is!

 

Lad os nu være ærlige. Det er bare lidt sjovere at være på Instagram hvis der er nogen som følger med, er det ikke rigtigt? Det her indlæg skal ses i forlængelse af mit indlæg, som hedder 5 tips til et flottere instagram feed så det er nok en god idé at kigge derind forbi, først. Jeg elsker Instagram (find mig under @stonemuse) og jeg bruger meget tid på det, så igen, har jeg plottet et par overvejelser ned, som jeg tænkte kunne være relevant at dele med jer.

 

Husk at smide et link til jeres egen instagram profil nedenfor. Den vil jeg mere end gerne tjekke ud!

 

1. Analysér dit feed
Gå dit feed igennem (sådan en måned eller to tilbage) og tag note af hvad der var populært og prøv at tænke lidt over hvorfor det rent faktisk var populært. Var det fordi du skrev til god tekst til billedet, var det taget på en bestemt måde, måske er dine mad billeder er virkeligt inspirerende eller noget helt andet. Brug så de billeder som inspiration i fremtiden. 

 

2. Brug de rigtige hashtags
Hvis folk skal finde, dig, så er det vigtigt med de helt rigtige hashtags. Bruger man de populære, så får man måske nogle likes på billedet men de Instagram-brugere som leder efter noget specifikt, finder dig jo ikke – så husk derfor altid at bruge relevante hashtags.

 

Det er forresten også sjovt at lave sine egne hashtags! Mine hedder #stonemusewears, #stonemuseeats og #stonemusetravels. Får jeg nye besøgende, så kan de altid klikke på et af disse hashtags og se hvad jeg har lagt op tidligere.

 

3. Men brug ikke for mange hashtags!
Det ser bare ikke godt ud og jeg tror Instagram har en funktion, som gør at der er en begrænsning på hvor man hashtags der bliver talt med, så det er både spild af plads og tid. Rent visuelt, så kan det også nemt komme til at se meget rodet og mindre professionelt ud, hvis man har for mange, irrelevante hashtags.

 

4. Vær aktiv og engagerende
Find et hashtag, som du tænker er relevant for dig og gå herefter ind for at like en masse billeder under dette – så er der nemlig en chance for at de kigger tilbage og det er også en god måde at finde nye seje instagrammere, som man selv kan følge. Du kan også skrive en kommentar under nogle af disse billeder, men det er kun hvis du rent faktisk har noget på hjerte. Hvis du bare copy/paster kommentarer rundt omkring på Instagram, så er det spam og det er der ikke nogen, som kan bruge til noget.

 

Husk også altid at svarer tilbage på kommentarerne under dine billeder. Det er nemlig god stil og god stil, tiltrækker flere følgere, er min erfaring.

 

5. Post regelmæssigt
Sommetider, så støder jeg på et virkeligt smukt feed, som jeg bare må følge men poster denne person for sjældent eller virkeligt uregelmæssigt, synes jeg at mit feed bliver forstyrret og så glemmer jeg, hvorfor jeg startede med at følge denne person. Giver det mening for jer? Når det er så sagt, så lad være med at poste meget på én gang – spred det lidt ud så du kan dele godt content ud over hele dagen.

 

Det der virker for mig er ca. 2-3 gange om dagen men det er selvfølgelig helt op til en selv.

 

6. Vælg et fokus område og hold dig til det
Er dit fokus på mad, så passer det nok ikke så godt ind i dit feed, hvis du deler et billede fra weekendens bytur. Har du fokus på bolig, så kan det virke malplaceret med en selfie. Find et fokus område og forsøg at have så meget personlighed med, som muligt. Sørg for at din profiltekst passer til den måde, som du skriver i billedteksten under dine billeder.

 

7. Vær fucking ligeglad
Det her skrev jeg også i mit tidligere indlæg, men det er stadig så rigtigt, at det kunne godt genbruges.  Tag et billede (eller 50 for den sags skyld) når du vil tage et billede. Stadig, her i 2016, så er der stadig folk, som kigger mærkeligt på mig hvis jeg går ned i knæ for at tage billeder i den helt rigtige vinkel eller hvis jeg poserer foran mobilen. Gode billeder kommer ikke hvis du skal tage et billede i smug eller hvis du kun tager et enkelt ad gangen fordi folk kigger – bare vær ligeglad og få så taget en masse seje billeder.

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

10 Comments
  1. Tak for gode (genbrugs) tips.
    Især den sidste er rigtigt – og jeg ved bare at hvis je ikke har “the guts” til at gå all-in på et billede, så kan jeg lige så godt lade være.
    Er lidt stuck på insta for tiden, men elsker det stadig! @bedremode

    1. Ja, men det er helt sikkert noget man skal lære. Det er nærmest endnu værre nu hvor snapchat er kommet til og man elegant forsøger at lave ‘hunden’ ;)

  2. Tak for gode tips! Jeg oprettede min profil for cirka et halvt år siden og har ikke super mange følgere – lidt flere kunne da være dejligt:)

    @_annamoeller

  3. Fedt med tips til Instagram :-) min Instagram er en blandet affære ;-) Du har vel ikke et indlæg om det at tjene penge på sin Instagram og/eller blog?

    @matilde_juul

  4. Gode tips! Personligt er jeg nok værst til det med at få postet ofte nok, og så ellers være ligeglad med hvordan jeg ser ud når billederne tages – må øve mig lidt på min “no fucks given” attitude tror jeg! haha..

Leave a Reply

Your email address will not be published.