Et ‘dedicated workspace’ og den ultimative kontorfrokost – STONEMUSE

Et ‘dedicated workspace’ og den ultimative kontorfrokost

I forgårs skrev jeg om nemme mellemmåltider og i dag, så handler det om frokost på kontoret. Kan man kalde det et kontor når man arbejder hjemmefra og ikke har ‘rigtigt’ kontor? Det kalder jeg det egentligt ikke selv, men jeg har et dedicated workspace, som jeg arbejder i og lige nu, så er det vores spisebord. Der ligger altid en masse skønhedsprodukter som jeg vil teste, endnu mere mad (og kaffe naturligvis) og en masse andet, som kan inspirere mig den dag.

Selvom jeg elsker at være selvstændig og selvom jeg elsker arbejde hjemmefra, så har jeg bare lært, at jeg har brug for et område, som er mit eget hvis jeg skal knokle igennem på et projekt. På nogle dage, så kører det bare derudaf og jeg får krydset en masse af på min to-do liste (de dage kan jeg sagtens glemme at spise morgenmad og frokost, jo, jo, det er sket for mig før) og andre dage, så har jeg brug for at stå i køkkenet i en times tid og få bikset noget ordentligt sammen –  så kan jeg få rejst mig lidt op og få givet mit hoved noget ro.

Læs også: 3 nemme, sunde, billige og pæne mellemmåltider

Denne opskrift laver jeg ret ofte. Den er nemlig mættende (men ikke for mættende), sund og så er den billig. Det må næsten være mit motto: “Det skal sgu være nemt, sundt og billigt, (og pænt) du!”. Opskriften er til én person, men den er nem at double op, så den kan spises til aftensmad, eller igen næste dag:

Du skal bruge:
1/2 kyllingebryst
1/2 aubergine, i mellemstore tern
1 spsk chili olie (jeg bruger denne)
1 spsk ‘five spice’ (ligesom denne)
1 spsk tørret kokos (denne er skøn)1/2 avocado
1/2 rødløg, meget fint snittet
1 dl hvid quinoa
1 forårsløg og eller koriander, groftsnittet
1 gulerod, skåret i skrå skiver
1 håndfuld lune edamame bønner
Evt. frisk chili, sorte sesam og en lime

Læs også: Verdens bedste idé – opskrift på asiatisk inspireret pizza

Kog edamamebønnerne og quinoa’en efter pakkernes anvisninger. Dræn bønnerne og stil til side. Varm chili-olien i pande og steg først auberginen indtil begynder ternene begynder at blive bløde. Kom ‘five spice’ over og rør godt rundt i mellemtiden. Efter omkring 6-8 minutter tilføjes kyllingen og det hele steges sammen indtil kylllingen er gennemstegt. Smag til med salt og peber og sluk for varmen. Bland quinoaen sammen med rødløget og forårsløget i en skål – og anret i en skål. Kom kyllingeblandingen i samme skål og anret med de resterende ingredienser. Kom evt. et squeeze chili-olie over hele skålen til sidst for et ekstra kick.

Bon appetit!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.