Opskrift på en ‘herre’ cocktail med japansk Akashi whisky fra Billund Lufthavn – STONEMUSE

Opskrift på en ‘herre’ cocktail med japansk Akashi whisky fra Billund Lufthavn

Inden vi kommer til selve cocktail opskriften, så vil jeg gerne fortælle lidt om et sejt koncept! Som I ved, så har jeg haft et samarbejde med Billund Lufthavn kørende det seneste halve år (vi ses om 6 dage Billund, jeg GLÆDER mig) og i forbindelse med det, så har jeg lært nogle ret seje services at kende. Vidste I, at hvis I rejser til et land inden for EU, så behøver I faktisk ikke at slæbe jeres varer med ud på rejsen? Billund Lufthavn opbevarer nemlig varerne indtil I lander i Billund Lufthavn igen efter rejsen. Er det ikke smart? Varerne afhenter man så samme sted, som man får udleveret din baggage. Nemt og hurtigt.

 

Hvis nogle af jer skal afsted, og vil I gerne have en lækker ting med hjem (I kan forresten læse meget mere om Billund’s Shop and Collect koncept lige her) så kan jeg anbefale denne Akashi whisky! Det er ikke nogen hemmelighed at jeg elsker Japan, så jeg ved ikke om jeg er farvet, men denne whisky er simpelthen så smuk og så smager den endda også skønt i en cocktail. Læs med!

 

Du skal bruge: 
4-5 basilikumblade
20 ml Akashi whisky
1 lime, saften
30 ml simple sirup

Det her er verdens nemmeste opskrift. Man skal blot komme basilikumbladene i bunden af et glas og herefter kommer man så de resterende ingredienser i. Så rører man godt rundt inden man topper med isterninger – og voila – en ægte herre cocktail, som er ret stærk men stadig smagfuld.

 

Jeg ved ikke om man må bruge whiskey i cocktails, men det gør jeg altså indtil videre. Jeg vil gerne blive endnu mere hardcore og jeg vil gerne drikke dråberne rent – men det må komme henad vejen. Denne cocktail er stadig stærk, så man kan smage whiskyen, men den er spædet op med sirup og lime, og så jeg kan være lidt med.

 

Udgivet i samarbejde med Billund Lufthavn. 

Michelle Nielsen

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.