En halvtvungen ferie, blomster og god energi på ‘kontoret’ – STONEMUSE

En halvtvungen ferie, blomster og god energi på ‘kontoret’

Reklame | Så er det mandag og det var først, da radioen fortalte os at det var efterårsferie, at det gik op for mig hvilken uge vi er gået ind i. Andreas skal på arbejde og jeg kører ‘almindelig’ uge som altid – men fordi det er efterårsferie, så ved jeg – at der bliver lidt mere stille på mailen og det gør mig absolut ingenting! Jeg tager en lidt tvungen ferie denne uge og selvom jeg ikke havde forudset det, så glæder jeg mig faktisk lidt.

Jeg tror, at jeg vil købe en hulens masse grøntsager og teste nogle gode (asiatiske) opskrifter af, jeg tror også at jeg vil se nogle nye serier (der skal jo research til for at lave min store guide til Netflix) og så kan jeg nok heller ikke komme udenom en lille smule arbejde foran computerskærmen. Heldigvis er mit skrivebord prydet med en smuk buket, som kommer til at være ligeså smuk, som den er nu, de næste 3 uger!

Læs også: Man skal huske at fejre de ’små’milepæle

Buketten (og den lille plante) er nemlig fra fra Danske Queen, som har en enorm fabrik lige uden for Aarhus (jeg ved ikke lige om man kalder det for en fabrik når det kommer til blomster? En plantage, måske?) og det var imponerende syn at træde ind i de kæmpe lokaler, som var sprængfyldte med blomster og planter.

Hvis I fulgte med på min story, så besøgte en håndfuld bloggere og jeg Queen denne uge – og det var en skøn oplevelse! Det var nemlig så fedt at se og opleve jyske virksomheder, som har stor succes og som brænder for det de laver.

Læs også: Det hemmelige trick til højere engagement og flere følgere

På Queen fabrikken snakkede vi en masse om blomster og vi lærte også, hvordan man laver en smuk buket, som ser pæn ud i en klar vase, som denne. Hvor godt det lykkedes mig, da jeg kom hjem ved jeg ikke helt, men jeg synes alligevel at buketten ser smuk ud som den står der!

Denne type blomst hedder forresten en kalanchoe og det seje ved lige netop de her blomster, er at de ikke skal have skiftet vand og er de også lugtfri. Så udover, at de er smukke i hele 3 uger så kommer de ikke til at lugte og de skal heller ikke have skiftet vand, hvilket næsten ikke bliver bedre for en type som mig. Der er ikke noget værre en ildelugtende og grumset vand, men det slipper man altså for med de her blomster.

Læs også: Et ‘dedicated workspace’ og den ultimative kontorfrokost

Hvis I er blevet lidt lune på de smukke, afskårne blomster, så kan man finde en masse inspiration til hvad de kan bruges til på Queen’s hjemmeside. Borddekoration, kranse, festlige velkomstdrinks, bryllup, det hele.

Hav en skøn efterårsferie, hvis I holder sådan en!

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED.

Hi, I’m Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you’ll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

2 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.