EN GUIDE TIL TOKYO – VIRKELIG INTIM OG FRISK FROKOST PÅ TSUKIJI FISKEMARKED – STONEMUSE

EN GUIDE TIL TOKYO – VIRKELIG INTIM OG FRISK FROKOST PÅ TSUKIJI FISKEMARKED

Endnu engang, så hej fra Shinjuku og vores lille lejlighed! Hermed det allerførste rigtige indlæg i min kommende serie om verdens største (og sejeste by) Tokyo. Jeg tænker lidt, at jeg vil dele et par anbefalinger til byen løbende (når Andreas snorkbobler ved siden af mig) så jeg kan skrive det ned, imens det er frisk i mine tanker. Når vi så er hjemme igen, vil jeg lave en STOR guide, hvor jeg samler alle de her indlæg fra byen, samt et par anbefalinger, som ikke får et helt indlæg dedikeret til sig – og derfor, kommer det nok til at blive meget Tokyo-agtigt herinde det næste stykke tid – men jeg synes alligevel, at I skal læse med!

Første sted, som jeg vil anbefale og dele en røvfuld billeder fra er Shou, som er en sushi-restaurant på det berømte Tsukiji fiskemarked i Tokyo. Vi ville have spist et andet sted, men der var 5 (!) timers kø, så det nægtede jeg, og vi tog nabo-restauranten, hvor der stadig var kø, men som vi kom ind på efter en lille halv time.

Læs også: Et postkort fra Tokyo og et par indtryk af byen


Jeg er ikke verdens bedste til at spise sushi, skal jeg lige skynde mig at sige. Altså jeg elsker sushi, men jeg er mest på rullerne, så da Andreas ville have mig med ind på en af de mange intime sushi restauranter, så var jeg faktisk ret nervøs. Mange af sushi-restauranterne på Tsukiji markedet er nemlig så små, at man skal krybe sig henad væggene for at komme hen på sin plads, der er kun meget få stole (der var otte på den vi var på) og så spiser man lige foran sin kok, som klargør en ny servering sushi imens man spiser det, som han lige har serveret for en. Meget nervepirrende!

Heldigvis var vores kok så sød, så min frygt for at spise foran kokken forsvandt ligeså snart vi satte og ned og fik en øl serveret. Sushien var vildt god og helt vildt frisk, og jeg havde ikke nogen problemer med at spise de store stykker sushi i én mundfuld, selvom jeg plejer at bide dem over. Big no-no at bide dem over, jeg ved det, men det er åbenbart ikke et problem for mig, at spise stykkerne i én bid når fisken er så frisk og mør. Mums!

{ En af de mange køer til de forskellige sushi-restauranter. Den gik endda hele vejen rundt om hjørnet og ud på vejen. }

{ Fine, billige skåle og tallerkner på markedet. }


{Grillede kammuslinger med søpindsvin, anyone? }

Vi måtte slippe 200 kr. hver inkl. øl, så prisen er helt i orden, selvom det var en lidt dyrere frokost end vi plejer at vælge her i Tokyo. Det var en stor, STOR oplevelse og før vi vidste af det, så stod vi ude på gaden igen, mætte og glade!

Sjove boder, masser af fisk og mærkelig mad i massevis! Tsukiji markedet skal simpelthen besøges, hvis man nogensinde er i Tokyo. Der er mange, som også besøger tun auktionen som foregår virkeligt tidligt morgenen (som i klokken 3 om natten), men vi valgte at droppe den, og jeg synes helt sikkert at markedet er et besøg værd, også selvom man dropper auktionen. Tokyo er virkeligt et mekka, hvis man elsker mad ligeså meget som vi gør!

Navn: Shou
Adresse: 5-2-1 Tsukiji, Chuo-ku, Tokyo, Japan
Metro station: (kommer når Andreas vågner, det er hans område)

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

SHOWHIDE Comments (2)
  1. Glæder mig SÅ meget til at følge med her. Min kæreste og jeg skal tre uger til Japan til sommer, og vi er allerede så småt begyndt at se på overnatning i Tokyo. Men holy shit, det er uoverskueligt. Har efterhånden læst mig frem til, at Shinjuku er the place to stay. Det koster så også kassen. Lejer i via Airbnb? Håber, du laver en lille guide med jeres erfaringer og diverse tips – markedet lyder i hvert fald som et hit! :)

    1. Ej, det er jeg glad for at høre!, og fedt med turen til Japan! Glæd jer!

      Ja, det er dyrt at bo på hotel og du får nærmest ingen plads for pengene – så ja, vi har nemlig valgt Airbnb, da det nærmest var det eneste som kunne svare sig. Jeg laver et indlæg om det hele når jeg er tilbage :)

      Er vild med at bo i Shinjuku, så det kan helt sikkert anbefales :)

Leave a Reply

Your email address will not be published.

Want to know more about me? Then just visit my 'about me' page and if you wanna send me an e-mail, please check out my 'contact' page. Got any questions? Then I'm always available in the comment sections but I've also created a 'FAQ' page where I've answered some of the most common questions.