En guide til den spritnye Tattoo Brow peel-off tint – STONEMUSE

En guide til den spritnye Tattoo Brow peel-off tint

Reklame | Hvis I kan lide at se beauty videoer på instagram eller youtube, så har I nok ikke misset den nye Tattoo Brow peel-off tint fra Maybelline. Den har nemlig floreret rigti’ majet (husk den jyske accent) på de kanaler og det kan jeg sagtens forstå – det er nemlig et helt nyt produkt og anderledes produkt til øjenbrynene – og så er peel-off videoer jo altid interessante at se.

Okay, nu er det med at holde tungen lige i munden. Nu kommer jeg nemlig med en længere guide til verdens sejeste produkt. Jeg har brugt produktet de seneste par måneder – det er ikke hver uge – men jeg har brugt det hver gang, at jeg har haft lyst til at have lidt mørkere øjenbryn i et par dage. Det er ret fedt, at man også kan lege lidt med sine bryn og skabe et anderledes udtryk i et par dage ad gangen. Læs med!

Læs også: Den BEDSTE foundation (og et tip til at finde den helt rigtige farve)

Sådan bruger du Tattoo Brow peel-off tint fra Maybelline
Tattoo Brow peel-off tint er en semi-permanent bryn-toning fra Maybelline, der holder i op til 3 dage. Den smitter ikke af og så tværer den ikke ud i løbet af de dage. Den skal sidde på brynene i mindst 20 minutter og min erfaring er, at jo længere man giver den tid til at sidde, jo stærkere bliver farven og holdbarheden. Det er med at forsøge sig lidt frem!

1. Start med at vælge den rette farve til dine bryn
Der er 3 forskellige nuancer at vælge imellem og jeg har valgt den mørkeste, som hedder Dark Brown. På de her billeder har jeg en smule foundation på, men sørg for at det område, hvorpå du vil bruge Tattoo Brow peel-off tint er rent og at der ikke er andre produkter på dine øjenbryn.

Læs også: En måned med fokus på skønhed, sminke og velvære

2. Påfør farven på dine øjenbryn og skab den ønskede form
Dette kræver øvelse, så tag dig god tid på det her trin. Kom et godt lag af produktet over dine øjenbryn i den form, som du gerne vil have dine øjenbryn skal være. Jeg kan ikke sige det her nok – vær omhyggelig og giv dig god tid, da produktet er semi permanent og den form, som du får skabt – skal du gå med indtil farven falmer.

Læs også: Et lille trick mørke render under øjnene (og det perfekte on the go-produkt)

3. Kom farven på begge bryn og vent
Når du har kommet Tattoo Brow peel-off tint på begge bryn, så er det bare med at vente. Produktet skal have lov til at sidde i mindst 20 minutter – og jo længere du lader det tørre, jo længere vil toningen holde.

Læs også: Spar plads i håndbagagen – 3 make-up paletter som jeg altid rejser med

4. Time for the peel-off!
Og nu til den sjove del! Når cremen er tørret ind, så er det tid til at rive (det lyder så voldsomt men det er det ikke) produktet af brynene. Start inderst og arbejd dig ud mod spidsen. Slut evt. af med en Brow Precise Fiber Filler (yndlings) for at rette hårene på plads.

Læs også: Et ‘dedicated workspace’ og den ultimative kontorfrokost

Voila! Smukke bryn, som holder i op til 3 dage! Jeg synes sagtens, at jeg kan få mine til at ‘holde længere’ men jeg tror, at det kommer an på hvordan ens hudpleje rutine ser ud. For tiden der bruger jeg en mild creme cleanser og en klud, så jeg kan sørge for ikke at skrubbe alt for hårdt på mine bryn.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED.

Hi, I’m Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you’ll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.