Åh ja, det her er nok den allerbedste følelse i verden – STONEMUSE

Åh ja, det her er nok den allerbedste følelse i verden

I forrige uge var jeg forbi min nye yndlings-frisør Stinna Røgen. Hun havde nemlig ringet til mig og sagt, at jeg måtte komme forbi og hente et par produkter til mit ny-klippede hår. Det er ikke noget hun gør for alle sine kunder, men hun ville simpelthen bare takke mig for det indlæg, jeg skrev om hendes fine salon. Jeg ville egentligt ikke have skrevet om stedet og bare forkæle mig selv (uden at tænke i billeder og anmeldelse) men da jeg kom hjem, så kunne jeg ikke lade være med at skrive om salonen.

Jeg har aldrig været hos en frisør, hvor der der bare blev forstået, hvad det var jeg ville med mit hår og selvom jeg havde mine ideer, så gav jeg hende også lov til at gøre det som hun synes passede til mit ansigt – og resultatet blev flottere hår end jeg nogensinde har haft. Sådan virkeligt.

Da jeg afhentede produkterne, så gik jeg derfra med det største smil på læben. Ros er selvfølgelig altid dejligt, men jeg var bare så glad for at jeg endeligt havde fundet en god frisør, som forstod hvad pokker det var jeg ville med mit hår – og for lige at opsummere igen, så betalte jeg vist 450 kr. for en klip og vask, som tog godt halvanden time. Hvor lækkert ser mit hår lige ud på det her billede, forresten? Jeg synes fandme det ser smukt og sundt ud, hvis jeg selv skal sige det.

Læs også: Jeg har (endeligt) fundet den bedste frisør i Aarhus

Hav nu en mega skøn mandag og husk at følge med på både insta og snipsnappen. Jeg har slettet min gamle snapchat og hedder nu @stonemuse på begge kanaler.

Nu noget kaffe. Et eller andet sted. Jeg mangler et sted at arbejde fra i dag. Jeg vil egentligt helst arbejde fra mit nye yndlingssted (indlæg kommer om det snarest) men det er næsten pinligt så mange gange jeg har været der forbi de seneste par uger, så I dag, har jeg besluttet mig for at finde et nyt sted.

Vi snakkes!

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

10 Comments
  1. Kender godt det med yndlingsstedet – ELSKER Emmerys og foreslår det altid, når jeg har kaffemøder..

    Men det er altså også sundt at udvide horisonten nogle gange og opleve noget andet ;) Så kan man altid vende tilbage og blive overrasket over, hvor godt ens favorit spot stadig er :D

    Ida

    1. I feel you. Jeg ved heller ikke hvorfor men jeg ender også på Emmerys når jeg skal holde møder? Det er som om det bare er perfekt til det ;)

  2. Måske det der sted, der ligger lige ved siden af La Cabra? Har hørt godt om det, og har det på min liste over steder, jeg må besøge snarest.

    Og go’ mandag og go’ hårdag! :)

  3. Super lækkert hår!
    Tænker om du ikke en dag vil lave en “daily hairroutine”? ☺
    Vh. Vanessa

Leave a Reply

Your email address will not be published.