På jagt efter den bedste brunch i Aarhus » en anmeldelse af Café Juliette – STONEMUSE

På jagt efter den bedste brunch i Aarhus » en anmeldelse af Café Juliette

Jeg har startet en ny føljeton herinde. Jeg vil nemlig finde den bedste brunch i Aarhus ved at spise mig igennem byen og dele min rejse med jer herinde, så hvis I kender byens bedste brunch, så skriv endelig til mig. It’s a tough job but someone’s got to do it!

 

I går havde spiste jeg så brunch med en af byens sejeste instagrammere, nemlig søde Monja fra mowoblog og der skulle vi selvfølgelig forbi Cafe Juliette, som vi begge ikke havde besøgt længe. Brunchen på Juliette koster 145 kr. hvilket faktisk er lidt højere end hvad jeg normalt ville give for brunch, så det var lidt irriterende at vi skulle vente en HEL TIME på vores mad selvom vi, efter at have siddet der i 40 minutter var de eneste i cafeen, men da vi fik maden, så glemte vi alt om det.

 

Læs også: Vild aftensmad – en anmeldelse af ‘gode gamle’ Lecoq i Latinerkvarteret

Det er ikke fordi jeg spiser meget vegetarisk, men deres ‘veggie’ brunch’ lød simpelthen så lækker – den bød på øko-røræg, ost, bagt tomat, artiskok tapenade, rødbede tapenade, honninggratineret gedeost, fromage blanc med agavesirup, frugt & granola, karamelcreme, marmelade samt en lille kokoskage – og den skulle jeg selvfølgelig have.

 

Min brunch smagte virkelig skønt og jeg var især vild med artiskok- og rødbede tapenaden, men, det var ikke de pæneste ting på tallerknen. Monja fik den ‘almindelige’ brunch, som også så virkelig skøn ud, men selvom min var ‘kød-fri’ så manglede jeg absolut ingenting på min tallerken.

 

Læs også: 30 restauranter du skal prøve – den ultimative spiseguide til Aarhus

Juliette har en skøn brunch og på trods af den lange ventetid, så kommer jeg helt sikkert tilbage. Især når vejret er så godt, som det er lige nu. Der er vist ikke ret mange der ved det, men Cafe Juliette har den FINESTE baggård, som er ganske fantastisk at sidde i når vejret er så godt, som i dag, så det er altså med at komme afsted!

Michelle Nielsen

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

4 Comments
  1. Går ud fra allerede ved det, men Langhoff og Juhls brunch er helt fantastisk! Lidt dyr (200 bobs), men til gengæld får man så en varm og en kold drik med i købet, så det ender faktisk med at være meget fair :)

    1. Det er nemlig godt, men det er godt på den der ’selvfølgelig er det godt agtige’ måde. Giver det mening? Jeg håber, at finde en skjult diamant somewhere i Aarhus :P

  2. Jeg synes også, at Langhoff og Juhl er fantastisk! Samme med Sjette Frederiks. Dyr, men god.

    På min brunch “to do” er Drudenfuss og Cafe Englen.

    1. Langhoff er god (og pæn) men jeg bliver aldrig sådan helt, HELT imponeret derinde. Don’t ask me why!
      Du nævner 3 gode udover, som jeg ikke har besøgt endnu, så de er også på min brunch to do ;)

Leave a Reply

Your email address will not be published.