5 gode beauty produkter (som jeg helt sikkert også skal bruge i 2017) – STONEMUSE

5 gode beauty produkter (som jeg helt sikkert også skal bruge i 2017)

Det nye år er lige om hjørnet og jeg tænkte, at jeg ville afslutte året med en samling. En lille samling eller opsamling om man vil, over nogle af mine favorit produkter når det kommer til make-up. Jeg har afprøvet rigtigt mange beauty produkter i år, som i rigtigt, rigtigt mange og jeg elsker, at jeg har muligheden for at prøve så mange forskellige ting.

Efter jeg er blevet ambassadør for Maybelline, så har jeg fået tilsendt umådeligt meget make-up fra hele L’Oréal fanen, og jeg har følt mig som et nysgerrigt barn igen, og har virkeligt fået leget med make-uppen og prøvet en masse forskellige ting af med mit ansigt for at se hvad jeg kan bære. I ved selv, hvordan det er – man finder noget der virker for en og så holder man sig bare til det – så jeg har været virkeligt glad for muligheden for at prøve noget nyt med make-uppen.

Ikke alt spillede for mig og jeg prøvede flere gange, at lægge en make-up, som så rigtigt fin ud i badeværelsesspejlet, men som så helt horribel ud, når jeg trådte ud i dagslyset. Jeg har også prøvet et utal af forskellige måder at tegne mine øjenbryn op og også her, så har det være med både gode og mindre gode resultater. Ja, selv Andreas har måttet knytte nogle kommentarer til mine kinder, som godt kunne skinne lidt for meget, når jeg havde forsøgt mig med highlighter og contouring. Jeg er kommet en smule efter det nu, men det med highlighter og contouring er noget, som jeg vil have fokus på herinde i fremtiden, for det er det, som har gjort den største forskel i mit ansigt – jeg mener – hvor sød ser jeg ikke lige ud på de her billeder? It’s the make-up!

Nåmenaltså, det som jeg ville frem til, var, at jeg har prøvet virkeligt mange ting af det seneste år og derfor tænkte jeg, at det kunne være interessant at dele nogle af mine favoritter, så se med lige her:

Maybelline Master Camo palette

Det var denne palette, som jeg var i Helsinki for at skyde kampagne for og jeg er blevet decideret afhængig af den. Som I kan se, så bruger jeg ikke særligt mange forskellige make-up produkter til daglig (længere) og det er altså på grund af denne basse; den indeholder nemlig både farvekorrektur, concealer og en highlighter. Jeg er lidt afhængig af highlighteren og det er også den, som jeg har brugt allermest af – det kan I måske ane, nederst til venstre i paletten – men den har altså også bare den smukkeste nuance!

Master Camo paletten kommer på hylderne til januar og jeg sikker på, at jeg nok skal komme til at fortælle meget mere om den, der.

Læs også: Du bliver altså nødt til at prøve denne selvbruner

MAC Mineralize foundation +
MAC pensel

Denne foundation har jeg godt nok ikke stiftet bekendtskab med i 2016, da jeg rent faktisk har brugt lige præcis denne nuance og foundation, siden jeg startede med at gå op i make-up, men den er altså bare god.

Hvis I er på jagt efter en god foundation, som passer til en hud, som har tendens til at blive olieret i løbet af dagen, så er det den her, som man skal have fat i. Den er også godt dækkende, men ikke for dækkende, så man føler ikke at man har et tykt lag make-up på, når man bruger den. En gammel favorit.

Læs også: Trekants tricket (sådan her skal I altså bruge jeres concealer)

Maybelline Lash Sensation + 
Maybelline Brow Precise Fiber Filler

And now, the eyes. Det var faktisk Nicoline, som anbefalede denne mascara, da hun spottede den i min skuffe. Jeg havde endnu ikke givet den en chance, men efter hendes anbefaling, så gav jeg den et forsøg – og hell yeah – hvor var jeg glad for at jeg gjorde det. Den giver nemlig meget fyldige vipper (jo fyldigere, jo bedre, am I right?) men den formår stadig at adskille dem og gøre dem fine. Den er simpelthen så god og det er prisen også!

Okay, og nu til øjenbrynene. 2016, har været året hvor jeg virkeligt har fokuseret på mine øjenbryn. Ja, den er nu god nok og det er først nu her, hvor jeg ikke har følt behov for at skulle tegne dem op hver dag. Nu bruger jeg nemlig blot denne Brow Precise Fiber Filler, som indeholder små fibre, som giver volume og en smule farve også. Den smitter ikke af, også selvom det er varmt og så er den nem at påføre.

Således. Det var en kort opsamling over alle mine favoritter i år og jeg håber, at I er blevet inspireret til selv at tage chancer med make-uppen. Godt nytår og pas nu godt på jer selv i aften, ikke?

Udgivet i samarbejde med Maybelline.

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.