Jeg har teaset om det længe nok men nu er den her altså (læs med)

Ja, jeg har teaset om det her projekt længe nu og det var egentligt også planen at, Danica og jeg ville lancere vores lille projekt her i starten af januar, men elektronik (og især lyd) er en bitch og det har taget mange, mange forsøg at få lyden til at spille helt, men hul i det, nu er den her nemlig: vores allerførste podcast episode er ude og kan hentes ned i Itunes!

For mig, er det helt surrealistisk at finde min egen lille podcast i Itunes og i selve podcast app’en. Jeg bruger podcast app’en så pokkers meget – og jeg følger da også selv næsten 30 podcasts som alle bliver jævnligt opdateret – så at finde min egen derinde er altså ret vildt. Vi har valgt at kalde vores podcast for Coffee and Kale, for det skulle være lidt sjovt og uhøjtideligt – og så elsker vi begge kaffe – og fordi vi er bloggere, så kan vi heller ikke rigtigt komme udenom om kål. Det skal man ligesom have med i sine opskrifter, ikke? Anywho, hvis I ikke bruger app’en, så kan I lytte med nedenfor:

Hvad kommer Coffee and Kale så til at handle om?
Det allerførste afsnit er ret kort og det er simpelthen fordi, at det blot er en introduktion til vores podcast, som vi regner med at komme ud med hver mandag. Der er mange ting, som vi gerne vil tale om men fokus er helt sikkert business, vi vil komme lidt ind på livet som selvstændig og så kan vi nok ikke komme udenom blogging og sociale medier. Der vil også komme nogle flere personlige afsnit, hvor vi kommer ind på motivation, inspiration, uddannelse (eller manglen på samme), om at være offline eller for meget online, og lidt om hvordan man balancerer det hele.

Jeg håber virkeligt, at I vil lytte med og I må også gerne give os et par stjerner, hvis I synes at det er et lyt værd, så vi kan få endnu flere lyttere. Tak, uanset hvad, i hvert fald!

How to listen
Hent app’en ‘podcast’ og søg efter Coffee and Kale, så skulle vores lille afsnit og feed dukke op. Her er et direkte link til vores afsnit i Itunes og så kan I også lytte med på Soundcloud. Jeg synes dog personligt, at I skal hente podcast app’en og abonnere med derinde – så bliver afsnittet nemlig hentet ned på telefonen ligeså snart vi udgiver – og så er det simpelthen bare den smarteste måde at lytte til podcasts. Måske jeg skulle skrive lidt om hvordan man lytter til podcasts i morgen? Ja, det gør jeg.

Nu vil jeg tage mine høretelefoner i ørene og lytte til dagens podcasts, imens jeg går ned til ugens første møde. En fastelavnsbolle er vist også på sin plads.

Vi snakkes ved senere!

Michelle

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

20 Comments
  1. Hvor er I bare seje. Sådan piger.

    Vil bestemt lytte. Var faktisk ved at savne “nye”, men synes ikke rigtig, jeg kunne finde nogen.

    God mandag.

  2. Hvor cool! Glæder mig helt vildt meget til at lytte med – jeg har allerede begyndt at abonnere i min podcast-app :)

  3. Første episode er downloadet og jeg glæder mig til at lytte med. Hvor er I bare super seje! :)

  4. Bedste nyhed ! Jeg er blevet sååå glad for podcasts, og jeg trængte netop til nye på abonnementslisten. Vil straks lytte

  5. Mega fedt!! Har lige lytter på første afsnit og kunne faktisk godt tænke mig at høre om hvordan I besluttet jer for at blive selvstændige, og hvordan det gøres rent praktisk? Alt det det med skat, moms nummer mv.?

  6. Podcastet er hermed sat som favorit i appen og jeg glæder mig meget til at lytte med! :) Er sikker på, at det kun kan blive godt.

Leave a Reply

Your email address will not be published.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.