Blogland: interview med Emilie Middelhart – STONEMUSE

Blogland: interview med Emilie Middelhart

Det er torsdag og det er tid til endnu en omgang ‘Blogland’ hvor jeg hver uge interviewer en sej blogger fra det store Blogland i Danmark. Denne gang har jeg taget fat i Emilie Middelhart fra Emiliblog, hvis blog jeg har fulgt med på fra sidelinjen, sådan virkeligt længe. Normalt følger jeg ikke med på ‘mommy-blogs’ men jeg kan lige lade være med at følge med her. Stemningen er så hyggelig derinde og så er det bare som om at Emilie har fundet sin plads i blogland efter hun fik sin søde søn. Læs med:

Hey Emilie! Tak fordi ville være med. Vil du ikke, helt kort, beskrive dig selv og din blog?
Hello! Jeg hedder Emilie og blogger på livet løs på emiliblog.dk. Min blog handler om mig selv og mit liv (surprise) og indeholder tekster og billeder om mine tanker samt om alt det jeg foretager mig til daglig. Derudover er jeg mor til en snart 2 årig skøn lille fyr og så driver jeg sammen med min kæreste webshoppen og butikken Just Spotted hvor vi sælger plakater og rammer : )

Hvordan tager du din kaffe?
Ej men jeg er jo SÅ kedelig hvad det angår. Jeg drikker nemlig slet ikke kaffe. Årsagen til det er faktisk at jeg ikke tåler koffein. Jeg får det ekstremt dårligt selv af meget små mængder, så selvom jeg virkelig har øvet mig i at drikke kaffe (for jeg elsker smagen), har jeg nu lagt det helt på hylden.

(Ups, havde lige glemt at det selvfølgelig ikke er alle som er lige så kaffe afhængige som mig selv)

Kan du huske hvilken blog du læste først og hvorfor?
Nej det kan jeg desværre ikke. Men jeg kan huske dengang MySpace var på sit højeste, der skrev en pige dagbog og lagde til offentlig skue og jeg blev virkelig fanget af konceptet med, at læse andres tanker.

Hvor mange billeder tager du for at bruge ét på Instagram?
Uha.. I hvert fald altid 5 og hvis billedet er af mig selv, mindst 10 :D

Hvad fik dig til at starte med at blogge?
Jeg startede med at blogge på et tidspunkt i mit liv hvor jeg kedede mig. Jeg læste HF og det var ikke noget for mig, men jeg kom igennem bl.a takket være bloggen, som gav mig et frirum til at dyrke kreativiteten midt i kedelig skolegang.

Hvad giver den bedste følelse: ualmindeligt god lagengymnastik eller at dit billede får over ottehundrede likes på Instagram?
Haha det gør lagengymnastik. Likes er dejlige, men ikke SÅ dejlige ;)

Hvad ville du mindst kunne undvære: mobil, computer eller kamera?
Min mobil. Den kan jo det hele. Ringe, tage billeder og gå på nettet. Jeg er dybt afhængig af min telefon.

Hvordan så det første outfit du postede ud?
Jeg er kommet til at slette en del af min blog, så jeg har ikke det første, men dette er et af de første, som stadig ligger på min blog. Jeg har i øvrigt aldrig praktiseret outfitbilleder sådan for alvor, men dette billede er mig, 4 år yngre, en del kilo lettere og en hel brunere. Det var tider..

Interview_med_emilie_middelhart

Hvad er din guilty pleasure?
Chokolade, rødvin og alt for meget bloglæseri.

Blogger du stadig om 5 år? Og tror du, at din blog har skiftet form og udtryk der?
Jeg ved det ærlig talt ikke. På en måde håber jeg at jeg gør, på den anden side håber jeg at jeg har fundet noget andet at gå op i, som ikke indebærer at dele så meget af sig selv. Misforstå mig ikke jeg ELSKER at blogge, men jeg synes til tider også at det kan være lidt skørt. (I get it.)

Tusind tak fordi du ville være med, Emilie! Du er sgu en sej dame med nogle super gode svar. I næste uge, har jeg endnu et blog-interview klart til jer, så husk endeligt at tjekke ind igen. Hav en fantastisk dag!

Læs også: interview med Mia Gardum.
Læs også: interview Marie Jedig.

Michelle (STONE MUSE)

Jeg køber lidt for mange sko, drikker nok lidt for meget kaffe og så elsker jeg at tage billeder af alt på min vej. Tak fordi I kigger med!

3 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.