
Er det ikke ved at være længe siden, at du var i Los Angeles, tænker I måske og jo, det er et par måneder siden, at Andreas og jeg var afsted, men jeg har stadig masse gode guides og indlæg gemt i mine kladder! Jeg er faktisk ved at strikke en guide til Universal Studios sammen, vi havde nok den mest perfekte dag derinde, og en lang guide til Downtown Los Angeles, som jeg regner med at have klar her i løbet af november. Hvad sker der forresten lige for at vi allerede er i november?
I dag, der skal det handle om en masse seje steder, som vi stødte på imens vi var i Los Angeles. Nogle af dem kender I helt sikkert, men jeg håber alligevel, at jeg har lidt med, som kan overraske. Læs med!
Læs også: Sådan finder du den perfekte feriebolig med airbnb
Eggslut (Venice)
Vi stod tidligt op en morgen og kørte mod Venice Beach for at spise morgenmad på Eggslut, som har en rigtig instagram café. De har sindssygt mange følgere på instagram, der er kø ude på gaden i det sekund, som de slår dørene op (vi stod i kø i små 40 minutter, worth it) og så var nærmest alle til stede i gang med at vlogge, blogge, fotografere og instagramme på livet løs, da man sad derinde. Jeg var vild med det! Og nårh ja, så smagte maden også vildt godt.
Adresse: 1611 Pacific Ave,
Los Angeles, CA 90291, Venice
Læs også: Et sejt lille hotel i Hollywood, Los Angeles
Den pæneste del af Venice Beach
Lige rundt om hjørnet fra Eggslut ligger Venice Beach, som er den ikoniske strand i LA. Skal jeg være helt ærlig, så var jeg ikke synderligt imponeret, men vi skulle lige forbi nu hvor vi var der. Stranden er lang, men det sejeste sted, synes jeg faktisk var det område omkring Eggslut caféen – så skal man alligevel der forbi, så er det område en gåtur værd.
Adresse: 1800 Ocean Front Walk,
CA 90291, Venice
Læs også: En anderledes måde at bo på i Los Angeles
Fairfax Avenue
Konfetti på fortovet, verdens fineste bygninger og seje butikker, såsom Supreme, hvor man altid skal stå i kø for at komme ind. Det er bare den mest instagram-venlige gade, ever. Området er klart et besøg værd!
Adresse: Fairfax Ave,
Los Angeles, CA 90036
Læs også: En spise- og rejseguide til den fedeste bydel i Los Angeles, Echo Park
Blomsterpizza på Jon & Vinny’s
Imens I er på Fairfax Avenue, så skal I også kigge ind forbi Jon & Vinny’s restaurant, som ligger midt på gaden. Der er stuvende fuldt, men hvis I booker et bord, så kan man sagtens få et plads efter lidt venten. Jeg havde set deres berømte blomsterpizza på instagram og det skuffede ikke. Vi bestilte nogle af deres andre retter også – og det var så lækkert!
Adresse: 412 N Fairfax Ave,
Los Angeles, CA 90036
Læs også: Vores ‘boathouse’ i Los Angeles – et sted man KUN kan finde gennem AirBnb
The Paley Center for Media in Los Angeles
Imens vi gik rundt på Santa Monica Boulevard stødte vi helt tilfældigt på en udstilling, hvor de viste en masse af de berømte kostumer fra en af mine yndlingserier, American Horror Story. Entreen var gratis, så vi gik ind – og fik en kæmpe overraskelse! Museet er ikke så stort, men de havde alle de kostumer, som Andreas og jeg kendte i forvejen, og det var så, så fedt! Desværre havde vi ikke set Roanoke inden vores besøg (som er endt med at blive min yndlingssæson efter vi kom) men det var alligevel så fedt og lidt uhyggeligt at se kostumerne. Udstillingen er slut, men hold øje med The Paley Center for Media in Los Angeles for at se hvilke udstillinger der er. Sindssygt fed oplevelse!
Adresse: 465 N Beverly Dr,
Beverly Hills, CA 90210
Læs også: Sådan får jeg råd til at rejse + 7 tips som du kan bruge hvis du også vil afsted
Sprinkles cupcakes maskine
En klassiker, hvis man er på Santa Monica Boulevard, men vi skulle lige se den berømte cupcake hæveautomat, hvor man kan få friske cupcakes hele døgnet rundt.
Adresse: 9635 South Santa Monica Boulevard,
Los Angeles, CA 90036
Læs også: Guides til alle mine rejser
Paul Smith væggen
Instagramvæggen over dem alle. Vi har så heldige at se den med regnbuestriber i stedet for den normale lyserøde farve, som de lavede i forbindelse med L.A. Pride. Jeg fik selvfølgelig også taget billeder foran muren, men det sjoveste er altså se andre tage billeder foran væggen. Der er mange mennesker konstant og de er så ivrige efter at få et godt billede, at man ikke kan lade være med at smile. Der ligger forresten en ret fin lille café ved siden af, mener den hed Carrera Café, og der kan man få kaffe med Ryan Gosling’s ansigt i ens mælkeskum. I am just saying.
Adresse: 8221 Melrose Avenue, West Hollywood,
Los Angeles, CA 90036