Okay, 5 ting bloggere gør (som er ret irriterende) – STONEMUSE

Okay, 5 ting bloggere gør (som er ret irriterende)

… Og som jeg også selv kan være skyldig i, skal jeg lige skynde mig at sige! Jeg elsker (stadig) at læse blogs og det sjovt at se at hvor mange ting, der (stadig) går igen på blogs – og især – på modeblogs. Det her er en genudgivelse af et af mine absolutte yndlingsindlæg, da jeg kan fornemme at rigtigt mange af jer, er i sommerhus, ude og rejse eller andet. Jeg har derfor ikke lyst til at fyre alt for meget krudt af på nye indlæg – jeg skal jo spise masser af slik og påskeæg – og så synes jeg også selv, at det her er ret sjovt, så det kunne sagtens holde til en genudgivelse. Læs med!

 

5. Bloggere der siger ja til ALT
Et indlæg om verdens bedste bil (selvom man ikke har tænkt sig at købe den) den ene uge, og et indlæg om verdens blødeste toiletpapir den anden. Jeg mener, at man kan vinkle mange ting, så det passer ind i ens univers, men sommetider, så tænker jeg bare: “øh, what?”

 

Det hele er en proces, og man skal som blogger lige lære hvordan pokker man navigerer rundt i alt det her kommercielle halløj – det har taget tid for mig – men nu ved jeg hvad jeg skal sige ja til og hvad jeg skal takke nej til. Længereværende samarbejder er vejen frem!

 

4. Bloggere der ikke linker til de ting de viser frem
… Medmindre der er affiliate på, selvfølgelig.

 

3. Kvalitet frem for kvantitet på modeblogs
Jeg har skrevet det her før og fået høvl for det, men nu siger jeg det igen: få billeder kan gøre det! Jeg behøver ikke at se 10 billeder af dit outfit, i samme positur, i ét indlæg? Sørg blot for at udvælge de allerbedste billeder og husk at variation altid er godt. Jeg er selv skyldig her, det fik jeg i hvert fald besked på sidst, at jeg nævnte det herinde, men altså, få billeder kan gøre det.

 

2. Bloggere der lister deres uge eller dage op 
… Og brokker sig over at de har åh, så travlt. Hvad får jeg som læser ud af dét indlæg? Der skal selvfølgelig være plads til at brokke sig over tilværelsen, og der er også plads til at humble-bragge, men man behøver ligesom ikke dedikere et helt indlæg til det. Eller. Er det mon bare mig?

Ej, sommetider der elsker jeg de der humble-bragging indlæg, hvor en blogger brokker sig over alle de samarbejder de har i støbeskeen. Det er lidt sjovt at læse, for det er jo kun godt, men man skal liiige brokke sig lidt over det, ikke?

 

1. “Jeg brygger på noget sejt som jeg ikke kan løfte sløret for..”
Ja! Lige denne sætning eller noget der minder om, støder jeg på nærmest ugentligt. Ofte er ordene efterfulgt af et par sneak peeks på instagram eller snap, hvor man viser et photoshoot eller et billede af sine fødder, som står et andet sted end normalt. Fortæl nu bare hvad I brygger på, altså!

 

Blogger, out.

Michelle Nielsen

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

8 Comments

Leave a Reply

Your email address will not be published.