5 (helt, helt forskellige) spisesteder som SKAL besøges i Aarhus – STONEMUSE

5 (helt, helt forskellige) spisesteder som SKAL besøges i Aarhus

Min hobby er at spise ude og de seneste par uger, så har jeg besøgt disse fem steder, som jeg sikkert synes, at I skal prøve hvis I ikke allerede har. Jeg skal nok tilføje dem til min store Aarhus guide (min spiseguide til Aarhus – 30 af byens bedste caféer og restauranter) men for at de ikke forsvandt i ‘mængden’ så ville jeg lige dedikere et helt indlæg til stederne.

I dag, skal vi ud og kigge på lejligheder (noget som jeg kunne forestille mig, at vi skal de næste mange søndage) og mon ikke, at vi også skal spise lidt frokost et sted. Jeg kunne i hvert fald godt spise frokost på Mefisto, men nu må vi se om jeg kan lokke Andreas med!

Læs også: Buon appetito – få god og smuk takeaway for under 200 kr.

Indo
Jeg inviterede Andreas på Indo i for en lille uges tid siden, så vi kunne prøve deres ramen, som vi ikke har fået siden vi var i Japan. Jeg havde selv været forbi Indo for et lille års tid siden, men der fik jeg ikke prøvet suppen, så denne gang skulle det altså være! Desværre smagte den ikke af ret meget, også selvom jeg selv havde soya og hotsauce med i tasken som jeg forsøgte at pifte den op med. Ægget, som var i suppen, var simpelthen alt for blød og flydende, så jeg blev nødt til at lade ret meget blive tilbage i skålen, da jeg ikke kunne holde konsistensen ud. Mega ærgeligt, men jeg vil gerne anbefale deres forretter med bao buns og grøntsagsruller. De var nemlig super lækre og jeg skal helt sikkert sætte tænderne i sådan nogle igen!

Læs også: En undervurderet restaurant på Klostertorv + en rabatkode

Memphis Roadhouse
Jeg har skrevet det her sted utallige gange, da det altså er et af de bedste spisesteder i Aarhus, men ved sidste besøg fik jeg smagt deres loaded potato skins og porkbelly chips (omg) og den oplevelse skulle selvfølgelig deles herinde. Det skal skal I altså prøve!

Læs også: Tapas og sushi, siger du? Vi har været forbi ‘TAPASHI’ ved Klostertorv

Letz Sushi
I forrige uge, der besøgte Andreas og jeg Letz Sushi i Aarhus – og jeg må indrømme at mine forventninger var SKYHØJE efter jeg havde nærstuderet (ja, sådan en type er jeg) menukortet hjemmefra – men heldigvis så blev de indfriet. Vi prøvede rigtig meget på menukortet og favoritten var helt sikkert deres signatur rulle med tempura reje, avocado, agurk og hvidløg. Den var toppet med flamberet laks, masago, forårsløg, ørredrogn, japansk mayo samt unagi – og shit – den var god. Deres sizzling nigiri, omg, de var altså også gode og jeg tænker stadig på dem, hvis jeg skal være helt ærlig!

Læs også: Min spiseguide til Aarhus – 3 skønne (og økologiske) caféer i Aarhus

Morena Mia
Jeg har seriøst solgt det her sted til alle, men det er altså gået hen og blevet et af mine yndlingssteder i Aarhus. Man får stukket et pas og et boardingcard i hånden og så tager man på en kulinarisk rejse rundt i hele verden! Maden er også virkelig smuk, så jeg vil anbefale at man læser min fulde anmeldelse af Morena Mia hvor jeg har delt en masse billeder fra aftenen. Menuen skifter hver måned, så hvis I besøger Morena Mia, så ser menuen helt anderledes ud.

Læs også: Den BEDSTE pizzajoint i Aarhus er fundet (and you are welcome)

Frokost på Mefisto
En af bedste frokoststeder i Aarhus! Jeg kunne godt forestille mig at prisen hos Mefisto kunne afholde folk fra at besøge stedet – men med deres klassiske frokoster, så får man sindssygt meget mad – for kun 98 kr. Sidst fik vi ​fiskefrikadeller med stuvet savoykål og en cæsarsalat med kylling masser af parmesan.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.