4 ting jeg har lært som selvstændig – STONEMUSE

4 ting jeg har lært som selvstændig

Godmorgen! Jeg er ret langsom i dag til ALT, men det er er en helt særlig grund til – jeg skal nemlig have styr på alle min bilag, som min revisor skal have – og jeg orker det simpelthen ikke. Derfor har jeg kastet mig over en masse andre ting, såsom at redigere youtube videoer som først skal udgives om flere uger, jeg har støvsuget ekstra grundigt, jeg har brugt god tid på at lave kaffe og lige om lidt, så skal jeg ned i Brugsen, så jeg kan handle ind til en stor frokost til Andreas og jeg. Han er ved at lave eksamensopgave og jeg laver overspringshandlinger. Perfekt!

 

Nu til en anden overspringhandling, nemlig en opremsning over de ‘4 ting jeg har lært som selvstændig’ som jeg håber, kan inspirere nogle af jer til at tage springet ud i selvstændigheden – selvom det kan være hårdt, svært og ikke mindst – nervepirrende. Læs med:

 

Læs også: Nyt fra blogland » vil du gerne samarbejde med en blogger? Så læs med lige her:

1. Du kan ikke alt selv

Jeg kan desværre ikke gøre alting selv, selvom jeg gerne ville. Jeg har altid haft været ret perfektionistisk og jeg har altid haft svært ved at give tøjlerne videre. Gruppearbejde, siger du? Nej tak. Et godt eksempel er det med revisoren – det første år troede jeg, at jeg sagtens kunne indberette alt selv og lave min egen forskudsopgørelse – men det måtte jeg erkende, at jeg måtte have hjælp til. Jeg har lært mig selv at gøre alting selv når min virksomhed, så selvom det var svært at slippe tøjlerne på nogle punkter, så har det endt med at have været det værd.

 

2. Du kan ikke lukke ned og trække stikket ud

For hvem skal så tage over når du ikke lige orker? Det er der ikke nogen der gør, så du skal være på hele tiden og sørge for det hele spiller. Det kan være hårdt sommetider og ofte, arbejder man både i weekenden og om aftenen, hvilket kan være hårdt sommetider – men din virksomhed er jo din baby – så du gør det gerne uge efter uge.

 

Læs også: Sådan kan du tage ENDNU bedre billeder med din iphone » 5 gode tips

3. Men du må gerne lukke ned og slappe af 

Nu hvor jeg har været i gang i et par år, så har jeg lært at trække stikket ud og slappe helt af, når det hele bliver for meget – og det er faktisk helt i orden. Det har taget tid, men jeg har fundet ud af at folk ikke glemmer dig, selvom du ikke er online 24/7 og at der rent faktisk er en styrke i, at trække stikket og blive ladet op i den ‘virkelige’ verden.

 

4. Du skal omgive dig med de rigtige mennesker

Hold op, hvor jeg har skåret ind til benet på vennefronten. Det har selvfølgelig også noget med at ‘vokse op’ og vokse fra hinanden, men jeg har brug for at de mennesker, som jeg omgiver mig med giver mig energi og inspirerer mig til at gøre det bedre. De behøver ikke være i samme branche som mig selv, overhovedet ikke, men så længe de motiverede og selvstændige (på den ene eller anden måde) så bliver jeg selv bedre.

 

Læs også: 5 grunde til at du starte en blog med det samme (eller holde gang i din egen)

Og nu til konkurrencen! Ovre på min instagram, så kan I vinde et gavekort på 1500 kr. til en af mine yndlingswebshops. Det er svenske Junkyard, som gerne vil smide et gavekort efter jer og hvis I ikke kender butikken, så er det der man finder det største udvalg af Thrasher tees (som den jeg har på) og så har de masse sporty sager, som Adidas, Nike, Fila, Stussy og meget mere! Konkurrencen er ikke online endnu, men følg blot med på @stonemuse, så misser I det ikke.

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.