4 skønne (og instagram venlige) steder man skal spise i København – STONEMUSE

4 skønne (og instagram venlige) steder man skal spise i København

Reklame | Okay, hvis I følger med på min insta så ved I også, at søde Ditte og jeg tog et par dage i hovedstaden for at, tjahh, spise og shoppe os igennem byen. Vi fik desværre ikke shoppet så meget men hold nu k*ft hvor fik vi spist meget!

Jeg har sagt det mange før, så som I ved, så spiser jeg først og fremmest med øjnene og de restauranter som vi spiste på i København er, udover at være knaldgode, good on the eyes. Læs med!

Læs også: 2 steder du skal spise i København

Bistro Royal
Omg, det her sted. Indretningen, servicen og maden, det spillede bare for vildt. Selvom jeg havde overvejet det mange gange, så havde jeg aldrig fået taget mig sammen til at besøge Bistro Royal, men hold nu kæft, hvor er jeg glad for at Ditte hev mig med denne gang. Deres tartar var sublim, men deres steaksalat tog seriøst kegler. Vi delte en steaksalat, en omgang tartar og bestilte så to gange pomfritter (med hhv. parmesan og trøffel) og der var RIGELIGT mad.

Adresse: Kongens Nytorv 26, 1050 København K

Lo Jo’s Social
Hos Lo-Jo’s kan man vælge en masse små anretninger, som hele bordet kan dele og der er lidt af det hele på deres menu. Vi var ret mange retter igennem (og alle vi prøvede var virkeligt skønne) men mine favoritter var helt sikkert de stegte padron pebre, deres gedeost salat og deres tartar. Jeg er ikke den store tartar spiser (eller det er jeg så blevet efter det her besøg i København) men det er her, uhm, det er altså godt. Deres cocktails er forresten også sindssygt gode!

Adresse: Landemærket 7, 1119 København K

Mother
Jeg har besøgt Mother i Kødbyen flere gange og det skuffer simpelthen bare aldrig. Stemningen, omgivelser og ikke mindst maden, det spiller bare! Man kommer selvfølgelig for deres fantastiske pizzaer (kartoffel på pizza spiller always) men man kan altså ikke besøge Mother uden at prøve deres forretter. Skal I kun prøve én af deres forretter, så skal I prøve deres cremede burrata – den ost drømmer jeg om flere gange om ugen!

Adresse: Høkerboderne 9, 1712 København V

Wulff og Konstali
Også et sted, som jeg har besøgt utallige gange, men det holder altså bare – især hvis man gerne vil tage billeder af den smukke mad, som man får serveret – det bliver vist ikke pænere end her! Det er altid svært at få bord hos Wulff og Konstali (vi var dog heldige denne gang) så husk at komme i god tid. Det er nemlig ikke muligt at booke i forvejen. Orv, det her var altså godt!

Adresse: Lergravsvej 57, 2300 København S

Andre skønne steder:
Aftensmad i hovedstaden – få skøn japansk ramen lige midt i København
2 steder du skal spise i København – steak og salat hos hypede ‘california kitchen’
Frokost i hovedstaden – få fantastiske ‘pies’ lige midt i København
På staycation i hovedstaden – her skal du spise (sådan rigtigt spise) og bo

Michelle

ALWAYS HUNGRY, NEVER BORED. Hi, I'm Michelle Nielsen! Welcome to my humble abode and little part of the internet, where I write about making a career in blogging, great food and travels. I live in Aarhus, Denmark and I love using my little city, so you'll find a lot of tips and recommendations to the city here, as well.

No Comments Yet

Leave a Reply

Your email address will not be published.